Den familieejede danske, Schäffer-importør, Helms TMT Centret, har netop afgivet ordre på minilæsser nummer 7.500 hos den ligeledes familieejede tyske producent.

Der er tale om en eldrevet model, og det mener Kristian Helms fra den danske importør peger fremad, fordi el bliver mere og mere udbredt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den markante milepæl blev markeret på Schäffer-standen på Agritechnica, hvor de to familier begge markerede milepælen med overrækkelse af et synligt bevis til den anden familie.

Helms-familien med Kristian Helms og de to sønner Allan og Jakob Helms, henholdsvis anden og tredje generation, overrakte en forstørret ordreseddel til den tyske families repræsentanter, Siegfried Schäffer og administrerende direktør Rüdiger Lohof.

Og tilsvarende havde Schäffer forberedt en markering med overrækkelse af et stort skilt, som mest af alt lignede logoet til en ny Schäffer-model med betegnelsen 7500.

Skridstyrede afløst af knæstyrede

Begge parter er stolte af at runde den markante milepæl i samarbejdet, som foreløbig strækker sig over et kvart århundrede og to generationer i begge familier.

- Vi kom i gang med Schäffer-importen omkring det tidspunkt, jeg tog over som anden generation, fortæller Kristian Helms.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores samarbejde med Schäffer begyndte på et tidspunkt, da næsten alle mindre læssere var skridstyrede. Men gennem de 25 år er de knækstyrede blevet et væsentligt islæt inden for landbruget, og i dag er der mange flere knækstyrede end skridstyrede læssemaskiner, siger han.

Langsigtet

Kristian Helms fortæller, at samarbejdet med Schäffer har været specielt igennem alle årene, fordi de to familier har samme værdigrundlag og har respekt for hinanden.

- Vi plejer at sige, at Helms bleibt Helms og Schäffer bleibt Schäffer, fortæller de.

Og Allan Helms fremhæver, at begge virksomheder tænker langsigtet i kraft af familieejerskabet.

Han erkender dog, at andre ejerformer end de familieejede virksomheder selvfølgelig også kan agere langsigtet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi ser alligevel en tendens til, at andre ejerformer kan have en tendens til at tage mere kortsigtede hensyn. Vi tænker langt - det vil sige i generationer og ikke bare til næste regnskabsår, siger Allan Helms.

Kristian Helms supplerer med, at Helms-familien nu har drevet maskinforretning i 68 år, og Schäffer har mere end 40 års erfaring med minilæssere og over 100 års virksomhedshistorie.

Nøgleprodukt

Der har aldrig været i tvivl om Schäffers fokus på kvalitet, hvilket Alan Helms anser for meget vigtigt.

- De kører en meget fast linje, hvor de aldrig går på kompromis med kvalitet, fortæller Allan Helms.

Schäffer-importen har været et nøgleprodukt for Helms TMT Centret i mange år. 7.500 enheder på 25 år giver et gennemsnit på 300 om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og også hos Schäffer er det store antal, der er solgt gennem familien Helms, noget særligt.

- Det siger noget om kontinuitet, og det bekræfter, at vi har gode produkter. Maskinernes kvalitet er vores ansvar, men kontakten til kunderne og salg og service er også meget vigtigt, og her spiller Helms en vigtig rolle, siger Rüdiger Lohof.

Stor kunde

Hvor stor Helms er som kunde hos Schäffer, ønsker han ikke at gå i detaljer med. Men han lægger ikke skjul på, at Helms er blandt de største kunder.

- Det er svært at sige, hvor stor andel Helms tegner sig for, for det kan opgøres på mange måder. Der er for eksempel forskellige maskinstørrelser. Men vi kan sige, at Helms er en kunde, som vi har en meget tæt relation til, siger Rüdiger Lohof.

Han peger eksempelvis på Helms' betydning for Schäffers innovation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi anser input fra alle forretningspartnere og kunder som vigtigt, men Helms og det danske marked er meget vigtig for vores innovation, siger Rüdiger Lohof.