- I er verdens bedste landmænd og I producerer verdens bedste fødevarer, lød roserne fra Anne Arhnung til de 604 delegerede.

Direktøren fra L&F har for nylig været i New York og her mødte hun høje forventninger til danske klimaløsninger fra andre landbrugslande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi står på mange måder i orkanens øje, hele verden ser på vores erhverv. Vi skal finde en vej, så alle kan få sunde og nærende fødevarer uden at belaste kloden yderligere. Vi har alle set konsekvenserne af klimaforandringerne med tørke, hedebølge, oversvømmeser og storme, sagde Anne Arhnung på delegeretmøde.

Hun roste politikerne for at give støtte til erhvervs arbejde mod at blive klimaneutral i 2050.

- Vi vil gerne finde vores egne løsninger, det har vi altid gjort. Vores omstillingsparathed og vilje til samarbejde er vores vigtigste kort. Men det skal være fagligheden, der bærer omstillingen frem, sagde Anne Arhnung.

L&F har spurgt landmændene i en undersøgelse om klimaløsninger.

- Svarene viser, at danske landmænd er klar til at tage ansvar, mange gør rigtig meget, og mange ønsker at få redskaber og viden, så I kan gøre endnu mere for klimaet, sagde hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal løfte i fællesskab som én fælles fødevareklynge, sluttede direktøren.