På årets Agritechnica i Hannover udstiller en række danske virksomheder endnu engang sammen på den danske fællesstand arrangeret af det danske generalkonsulat i Hamborg og CFU, en del af Danish Export Association, der i mange år har arbejdet sammen om danske fællesstande på tyske messer. Fællesstanden er placeret i hal 15, hvor der er fokus på landbrugssoftware og teknologier til præcionsfarming.

Ideen bag den danske fællesstand er, at de danske virksomheder får mulighed for at stå på en større og mere opsigtsvækkende stand med god placering, som tiltrækker mange besøgende. Samtidig giver samlingen af flere danske virksomheder med produkter og løsninger på det digitale område en god synergi og muligheden for at hjælpe hinanden med at henvise mulige kunder til andre relevante på standen, skriver den danske generalkonsulat i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På messen får standen 12. november besøg af professor ved universitet Hohenheim på institut for landbrugsteknik, Hans Griepentrog. Professor Griepentrog er ekspert på området digitalisering i landbruget og vil holde oplæg om digitalisering på det tyske landbrugsområde. Han vil blandt andet komme ind på, hvordan man ser på dette område i Tyskland, og hvor langt både virksomheder og landmændene er i forhold til digitalisering.

Optimeret landbrug

Fælles for de danske virksomheder på fællesstanden er, at de leverer og udvikler løsninger, som er med til at optimere landbruget. Mange af produkterne er udviklet til monitorering af lagrede afgrøder, marker, kvægbrug og landbrugsmaskiner.

- De innovative løsninger skal være med til at gøre landbruget mere bæredygtigt. Derfor er der blandt de danske virksomheder fokus på produkter, som kan sørge for optimering af ruter og tid forbrugt i marken, optimalt forbrug af gødning og pesticider, så man ikke bruger mere end nødvendigt og brugen af sensorer, så man mindsker chancen for råd/skimmeldannelse og derigennem mindsker spild og miljøbelastning og øger udkastet, skriver konsulatet.

Agrointelli

Er en udviklingsvirksomhed der har fokus på bæredygtige løsninger til landbruget. Virksomheden har specialiseret sig i automation-, kamera- og navigationsteknologi.

Virksomhedens kerneprodukt, som integrerer flere af de nævnte teknologier, er markrobotten "Robotti", der kan udføre næsten tilsvarende arbejde som en traktor, men er til forskel fra traktoren førerløs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Care4farm

Leverer løsninger, som gør det muligt trådløst at monitorere afgrøder i bl.a. planlagre, siloer, tanke og kuler på marken via mobil og PC. Man kan overvåge temperatur, fugtighed, mængder, volumen og flow.

CowConnect Aps

Har udviklet et vejesystem og en fodringsapp til landmænd, så de nemt og hurtigt kan få udført de daglige fodringer. Løsningerne fra CowConnect kan bruges på tværs af typer og staldteknikker og leverer overblikket direkte på ens telefon.

FarmBackup

Har I samarbejde med landmænd og maskinstationer udviklet FarmBackup Task, som gør arbejdssedler digitale. Derudover giver FarmBackup et overblik services, maskiner og kapacitet, som er tilgængeligt i et givent område.

Farmer Tronic Industries A/S

Udvikler og leverer innovative målesystemer, som benytter sig af moderne betjening og kommunikationsteknologier, kan måle i halm-/hø- og korn-/frøafgrøder. Alle løsninger kan læse og udskrive resultaterne lokalt. Resultaterne gemmes også i "skyen", så resultaterne straks er tilgængelige på kontoret.

FieldSense

Tilbyder en række værktøjer til præcisionsjordbrug herunder teknologi til markovervågning, at opnå afgrødeindsigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grainit Aps

Står for integration af systemer, som gør det muligt at udveksle data. De har en bred vifte af innovative produkter til overvågning og styring af afgrøder.

Seges

Er et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre. Fra de store landbrugsfaglige emner inden for planter, miljø, naturpleje, dyrehold og økologi til økonomi, skat, jura, IT, HR og undervisning.

Siwi

Har udviklet fremtidens koblingssystemer til landbrugsmaskiner. Deres SIWI Combi-Hitch gør det nemt og sikkert at skifte mellem forskellige redskaber og vogne. F.eks. kan man foretage et vognskift på under 30 sekunder.

TeleSense

Leverer trådløse sensorer til målinger af ændringer i temperatur og fugtighed i bl.a. korn, frø, grøntsager og flis. Dermed sikrer man den mest optimale kvalitet og undgår risiko for tab pga. råd- og skimmeldannelse.