Tag stikket hjem med grundig planlægning

Målet med at optimere sit eksisterende vandingsanlæg er at få størst mulig vandmængde ud af pumpeanlægget og at få tildelt vandet i marken, så man opnår højst mulig nyttevirkning af vandet.

Det er der flere gode muligheder for, fremhæver Gunnar Schmidt, teknikrådgiver ved Byggeri & Teknik I/S i Herning.

Han fremhæver tre fokusområder: Størst mulig mængde vand ud af pumpeanlægget og større timeydelse, højst mulig nyttevirkning af vandet og eventuelt inddragelse af nye vandingsteknikker.

Find frem til flaskehalse

- Man skal følge vandstrømmen fra boring til kanon og forsøge at udpege, hvor flaskehalsene er og hvad den begrænsende faktor kan være.

- Det kan vise sig, at flaskehalsene findes hele vejen gennem systemet. Men viser det sig, at problemet kun optræder ét sted, er det forholdsvis enkelt at gøre noget ved, siger Gunnar Schmidt.

- Der er hjælp at hente hos maskinforhandleren, hos vandingsfirmaet eller hos nogen som os.

- Det er ret nemt at guide landmanden via telefonen, og man kommer ret hurtigt frem til problemets rod, når systemet er frisk i landmandens hukommelse, siger han.

De svage led i kæden

Boringens og pumpeanlæggets tilstand er sammen med jordledningens diameter og vandingsmaskinens størrelse nøgleord i forbindelse med anlæggets timeydelse.

Her anbefaler Gunnar Schmidt, at tilstanden på boring og pumpeanlæg kan kontrolleres ved at få en brøndborer til at prøvepumpe anlægget uden adskillelse. Resultaterne sammenholdes med borerapport og med de tekniske data for pumperne i anlægget.

- Det kan for eksempel være, at man har købt en ejendom og bare overtager det bestående anlæg. Ved at få en brøndborer til at prøve anlægget af og måle tryk og vandmængde, får man nemt og hurtigt et klart indtryk af, om pumpen kan det, den kunne, da den var ny, forklarer han.

Tilstopning af okker eller mangan og generel slitage er også fejlkilder på pumpeanlægget.

Man kan også øge ydelsen på anlægget ved at udskifte vandingsmaskinen med en model med større slangediameter og gerne kortere slange, hvis det er muligt.

- Optimering af vandingsanlægget handler om at vurdere, hvor stærk kæden er. Kæden er ikke stærkere end det svageste led, og ofte er slangen den begrænsende faktor, siger Gunnar Schmidt.

- Øget diameter vil give lavere tryktab, og trykket ved kanonen øges dermed. Det resulterer i mere vand, såfremt pumpen evner at levere mere vand, forklarer han.

Højst mulig nyttevirkning

Han fremhæver, at der særligt er to faktorer, som har indflydelse på, hvor godt vandingsvandet udnyttes. Det drejer sig om fordampningen under tildelingen af vandet og risikoen for uensartet fordeling af vandet, uens fordeling bevirker lokal overvanding.

- Det er svært at gøre noget ved fordampningen. I de fleste tilfælde er man tvunget til at vande om dagen for at kunne følge med behovet. Det er hurtigt at komme bagefter i vandingssæsonen, så ofte må man lade anlægget køre og leve med fordampningen, siger Gunnar Schmidt.

Overlap og vindpåvirkning er med til at fremtvinge en ujævn fordeling af vandet på marken.

- Målet er enkelt: Så ensartet en tildeling som muligt, nul overlap og nul huller.

- Problemet med uensartet tildeling er tilsvarende enkelt: Hvor fuld kan en spand for eksempel blive? Render vandet over, siver det nedenud og tager en masse næringsstoffer med sig. Desuden vil overskudsvandet ét sted mangle andre steder i systemet, illustrerer Gunnar Schmidt.

- Derfor skal man have styr på, hvor meget vand, jorden kan binde. Det er vigtigt, at man ved præcist, hvor stor den tilgængelige vandmængde er. Hvis den er 25 millimeter, som på dårligere jorde, så nytter det ikke, at man konsekvent går efter at tildele 30 millimeter, siger han.

Et sted at begynde med at reducere vindens påvirkning er at sørge for, at vandet har så få turbulenser som muligt, når det forlader dysen på vandingskanonen.

Her kan man vælge koniske dyser i stedet for ringdyser, udskifte ru aluminiumsdyser med nye af plast, udskifte ældre kanoner, som har dyser af aluminium, med en ny med plastdyser, eller vælge en kanon med langt strålerør.

Nye teknikker er stadig for dyre

Udover justeringer på eksisterende anlæg er der uden for landets grænser eksempler på nye teknikker, som kan øge effektiviteten, men som endnu ikke en vundet frem herhjemme.

Det drejer sig om parallelvandere, center pivot anlæg og drypvanding – eller sivevanding.

- Sivevanding er den mest effektive form for vanding. Systemet består af slanger med små drypsteder for hver 15, 20 eller 30 centimeter. Slangerne placeres lige under jordoverfladen, og vandet siver ud fra slangerne til planterne, forklarer Gunnar Schmidt.

- Det er en helt fantastisk teknik. Men ser man på afkastet af investeringen, skal man op i deciderede højværdiafgrøder, før det kan betale sig. Generelt er det en for dyr løsning, siger han.

Gør klar i tide

Han ser dog en tendens til, at landmændene ofrer mere opmærksomhed på markvanding, og at flere landmænd er klar over behovet for at overveje vandingsstrategi i god tid.

- Det er også nødvendigt. Lidt firkantet kan man sige, at forarbejdet til næste vandingssæson skal begynde, når vandingssæsonen er slut, siger Gunnar Schmidt, der i hvert fald mener, at det bør være tilfældet, hvis man overvejer nyt anlæg.

- Når man hen til februar, er det for sent at etablere et velfungerende nyt anlæg. Man går på kompromis med kvalitet og hensigtsmæssige løsninger, hvis man først træffer beslutning om vandingsanlæg efter 1. februar, pointerer han.

Med hensyn til at justere og optimere eksisterende anlæg, mener han, at klargøringen bør begynde, så snart forårsarbejdet er gjort.

- Markerne har behov for vanding fra omkring 1. april, så jeg kan kun opfordre til at få gjort klar til at løse den udfordring i tide, siger Gunnar Schmidt.

Ikke nogen facitliste

Han fremhæver, at det kan være svært at fremlægge generelle vendinger som en facitliste, når det gælder markvanding. Ethvert vandingsanlæg er sammensat individuelt efter hver enkelt ejendoms særlige forudsætninger.

- Selv om anlæggene kan ligne hinanden meget, er det sjældent en god ide at vælge samme løsning som naboen. Derfor må gode råd, anbefalinger og fejlsøgning afpasses efter forholdene på hver enkelt bedrift, pointerer Gunnar Schmidt.

- Man skal tænke sig godt om og tage hensyn til jordtyper, afgrøder med mere. Man tager først det fulde stik hjem, når markplan og afgrødetyper sammensættes efter vandingskonceptet, siger han.