Abonnementsartikel

Afgrødekommentar: Vegetabilsk olie genfinder de gode takter

Handelskonflinkten i palmeoliemarkedet mellem Indien, verdens største palmeolieimportør på den ene side, og verdens anden største producent, Malaysia, på den anden side eskalerer nu, skriver Jyske Markets.

Konflikten startede da malaysiske embedsmænd kritiserede Indien for deres invaderende adfærd i Kashmir-regionen. Det får nu de konsekvenser, at en indflydelsesrig persongruppe inden for sektoren, opfordrer deres indiske medlemmer til undgå at købe palmeolie fra Malaysia. Udtalelser har samtidig en præventiv effekt, da flere indiske indkøbere allerede har rettet deres blik mod indonesiske varer, på grund af bekymringer om, at premierministeren vil begrænse importen af vegetabilsk olie fra Malaysia via forhøjede afgifter. Konflikten afspejler sig dog ikke i palmeoliemarkedet, hvor priserne her til morgen tager endnu et hop og handler i underkanten af 2.400 MYR, på meldinger om en foreløbig stærk eksport ud af Malaysia i denne måned der. Sojaolien i Chicago fortsatte i går med at finde support og lukkede 2,5 procent højere. Generelt synes det vegetabilske oliemarked i øjeblikket at være godt understøttet, medførte et lille løft i rapspriserne der har fundet fornyet styrke oven på den seneste måneds korrektion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Soja

Kinesiske indkøbere fortsætter med at vise interesse for amerikanske afgrøder. USDA annoncerede i går et "flash sale" på 264.000 tons sojabønner til Kina. Samtidig fortsatte Kina de positive udsigter for import af amerikanske landbrugsprodukter, og at landet var villig til at købe for mindst 20 mia. dollar i det første år, når/hvis en delaftale bliver underskrevet. Donald Trump har tidligere denne uge indikeret at handelsforhandlingerne omkring en delaftale skrider fremad, om end han gerne havde set større køb af amerikanske landbrugsprodukter. Dette var dog på det tidspunkt, hvor Kina kun havde givet afgiftslettelser på yderligere 10 millioner tons sojabønner, og spørgsmålet er derfor om køb af landbrugsprodukter for mindst 20 milliarder dollar i højere grad tilfredsstiller den amerikanske præsident.

Hvede

International Grains Counsil stillede sig i går i rækken af aktører der ser en lavere australsk hvedeproduktion, som de nedjusterede til 17 millioner tons. Vejrprognoserne viser imidlertid fortsat nedbør under gennemsnittet i de primære afgrødestater langt ind i november. Hveden på Matif ser ud til at have svært ved at bevæge sig højere på den korte bane, fra et overkøbt niveau og et lidt svagere momentum. Imidlertid viser de globale FOB-priser at den europæiske hvede er den billigste oprindelse, og dermed står godt placeret i markedet når importørerne leder efter leverandører. Importørerne har i vid udstrækning udnyttet det lave prisniveau siden høst til at dække forbrug, men som priserne er steget er spørgsmålet, om efterspørgslen vil fortsætte i samme høje tempo, eller om vi vil begynde at se aktiviteten løje af.