Abonnementsartikel

Frekvensstyring og større maskiner betyder, at vandingsanlægget kan passe sig selv i dagevis

I en ikke så fjern tid var arbejde med vandingsanlæg særdeles tidskrævende, og mange har oplevet at køre forgæves ud til en maskine, som alligevel ikke var klar til at blive flyttet endnu.

Siden kom systemer med overvågning og SMS-beskeder, som fortalte, når et træk var slut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med frekvensstyring er det blevet nemmere at udnytte vandingsanlæggets kapacitet maksimalt.

- Ved at anvende frekvensstyring får man større fleksibilitet og et optimalt strømforbrug. Hvis man samtidig har maskiner med stor slangelængde, kan vandingsanlægget passe sig selv i dagevis, siger Svend Højrup, salgskonsulent hos Agrometer i Grindsted.

- Frekvensstyringen sikrer, at pumpen kun giver den ydelse, som er nødvendig for at anlægget fungerer. Uanset om der køres med en eller to maskiner, om de er store eller små eller hvor på anlægget de er tilsluttet.

- Det betyder, at man kan tilrettelægge sin vanding efter det, man finder mest hensigtsmæssigt, hvad enten det er arbejdsplanlægning eller afgrødebehov, siger Svend Højrup.

Store kræfter på spil

- Hvis man for alvor vil have mindre arbejde med sit vandingsanlæg, skal man have maskiner med stor slangelængde, siger Svend Højrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den forbindelse fremhæver han, at virksomheden nu er klar til at tilbyde den selvkørende Agrometer XLE, som kan leveres med 110 mm slange i en længde på op til 850 meter.

- Det betyder, at man kan nøjes med at flytte maskinen hver anden dag, hvorimod mindre maskiner skal flyttes en til to gange i døgnet, siger Svend Højrup.

Et mindre antal eksemplarer af Agrometer XLE blev sat i drift sidste år. Efter en testsæson med overvågning og justeringer af konstruktionen er maskinen klar til almindeligt salg.

XLE er forsynet med pendulophængte forhjul, der kan absorbere ujævnheder i marken, og bagakslen er en industriaksel med differentiale. Den sikrer en mere retningsstabil kørsel, og der opbygges færre spændinger i chassis og slange.

- Der er store kræfter på spil i en maskine af den størrelse, og derfor er vi ikke gået på kompromis med konstruktionen, pointerer Svend Højrup.