Dagens afgrødekommentar fra Jyske Markets: Møllehveden træder i disse dage vande og har fortsat svært ved at bryde op gennem niveauet i 182?. Samme stagnerende tendens ses i Chicago-hveden, som trods en svagere dollar ikke har formået at finde support. Chicago-hveden er fortsat ikke konkurrencedygtig på verdensmarkedet qua højere fragtomkostninger til de store importnationer, end det gør sig gældende for Europa og Sortehavet. Europæisk hvede har til gengæld ikke svært ved at finde fodfæste på eksportmarkedet med lige over 8 millioner tons år til dato, hvilket er 51% højere end samme tid sidste år. Den russiske eksport er fra juli-september opgjort til 11,5 millioner, hvilket til er et fald på 1,6 millioner tons i forhold til sidste år.

Algeriet oplyste i går, at de har købt 600.000 tons hvede og størstedelen af disse varer vurderes med god sandsynlighed at være af fransk/europæisk oprindelse. Imidlertid fortsætter den indenlandske russiske hvedepriser opad, på haltende salg fra producenterne på en beskeden styrkelse i rublen, og er steget i niveauet 17$ siden bunden i september. Det har naturligvis haft indflydelse på eksportpriserne i Rusland, men også været med til at understøtte eksporten og priserne på Matif. De russiske hvedepriser har en tendens til at finde den sæsonmæssige top omkring november, hvor trenden og eksporten typisk flader ud i takt med vinteren sætter ind og begrænser eksportaktiviteten. Samtidig er det store spørgsmål, om den høje importefterspørgsel vil fortsætte fra begyndelsen af det nye år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det ugunstige prisniveau for hveden, kombineret med en sen høst, betyder, at de amerikanske vinterhvedearealer har udsig til at falde for 7. år i træk. Det nuværende prisniveau favoriserer i højere grad majs, med et overforsynet hvedemarked. Dermed har den amerikanske vinterhvede igen i år udsigt til at slå rekord med det laveste antal arealer i 111 år med blot 30,7 millioner acres.

Sojabønner red i går først på dagen videre på bølgen om kinesiske afgiftsfritagelser på yderligere 10 millioner tons soja, men præmierne til sydamerikanske varer er ved at være udlignet, og dermed står de amerikanske bønner over for hårdere konkurrence. Samtidig rapporteres det, at Kina i vid udstrækning har sikret sig sit forbrug for indeværende kalenderår, og det giver kun de amerikanske varer en begrænset periode, hvor den er konkurrencedygtig inden nye sydamerikanske varer rammer markedet i begyndelsen af det nye år og formentlig sætte priserne under pres.

Palmeolien lukkede i går over 2.300 MYR/ton og dermed på det højeste prisniveau siden juli 2018, hjulpet af forventninger om, at en genoptagelse af den kinesiske import af amerikanske sojabønner, kan løfte sojaolien højere. Kinesiske handelsdata der viser en kraftig stigning i importen af palmeolie der yderligere understøtter palmeolien. Rapsfrøene fandt i går lidt support fra de omkringliggende markeder, og en prisstigning på 2,5% i råolien efter et overraskende stort fald i de amerikanske olielagre.