Under Agritechnica 2019 er der mulighed for at se den nye harve NZ Extreme 1250-1425 såbedsharve fra Väderstad. Denne 12,5 til 14,25 meter brede harve er Väderstads bredeste til det Europæiske marked til dato.

- Heavy-duty tandharven NZ Extreme 1250-1425 sætter nye standarder for såbeds forberedelse, fortæller Mattias Hovnert, Väderstad, som påpeger om en unik montering af tanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at sikre at harven følger markens konturer, er harven bygget på en fem-sektioners ramme, som gør den i stand til at følge markens konturer og fastholde den valgte dybde. Denne følgeevne forstærkes af vægtoverførsel og hjulmontering.

rich-media-2
Harven er bygget op i fem sektioner, som sikre af harven følger markens konturer.

- I designprocessen af den nye heavy-duty harve, ville vi udvide grænserne for hvad der hidtil havde været muligt. Resultatet er intense vibrerende tænder kombineret med ekstrem stivhed og holdbarhed. De ekstreme tænder knuser knolde, mens de fastholder ens dybde og jævner marken, fortæller Mattias Hovnert.

Efter præmieren på Agritechnica 2019, vil et begrænset antal af NZ Extreme harver blive vist på forskellige markeder i 2020. Disse maskiner vil gennemgå testprocedurer, som alle Väderstad maskiner gennemgår før de introduceres fuldt ud på markedet.

Når de endelige marktest er gennemført, starter produktionen af NZ Extreme 1250-1425 i 2021, med en ambition om at være i fuld produktion inden årets udgang.

Sølvmedalje

Udover heavy-duty harven viser Väderstad også majssåmaskinen Tempo WideLining, som har vundet en sølvmedalje i forbindelse med Agritechnica 2019. Såmaskinen er med et integreret plejespors-system, som gør det muligt at lave plejespor i majsmarken uden afblænding af sårækker. I stedet for at lukke en sårække, bliver rækkerne nu forskudt automatisk når der laver plejespor. Den normale rækkeafstand er 750 millimeter, men når der laves plejespor, ændres rækkeafstanden til henholdsvis 600 og 1050 millimeter. Det giver mulighed for færdsel mellem rækkerne uden af skade med majsplanterne. Det samlet planteantal ændres ikke omkring plejespor og dermed øges udbyttepotentialet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Plejesporene indstilles ved hydraulisk at justere placeringen af 4 rækkeenheder på rammen.

- Ved altid at så med fuld kapacitet øger Väderstad WideLining antallet af frø i marken markant. Etablerer man for eksempel majs med en 8-rækket maskine og spreder gødning med 18 meters arbejdsbredde, vil Väderstad WideLining så 8,3 procent flere frø end sammenlignet med øvrig tilgængelig teknologi på markedet i dag, fortæller Jörgen Dahl, fra Väderstad.

WideLining er fuldautomatisk og integreret i det iPad-baserede kontrolsystem Väderstad E-Control.

Foruden Widelining så opdaterer Väderstad også deres Tempo L-majssåmaskine og laver én central påfyldning af den 12 rækket maskine. Desværre er der blot tale om en centralpåfyldning af majsfrø og ikke gødning, så maskinen vil desværre ikke have relevans for Danmark.