"Det kan ikke fortsætte sådan. Landbrugspakken er en alvorlig trussel mod landbruget i Tyskland og dermed for vores ernæringsgrundlag."

Med disse ord henledte præsidenten for Rhenish Agricultural Association (RLV), Bernhard Conzen, i dag opmærksomhed på landmændenes desperate situation i begyndelsen af en stor landmandsdemonstration foran Landbrugsministeriet i Bonn. Her var over 1000 landmænd mødt op med adskillige traktorer, og det bragte stilstand i trafikken i Bonn.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det skriver Agrarheute i en artikel.

Stop landbrugspakken

Det er, ifølge det tyske landbrugsmedie, en lang række af ny klimalovgivning, gødningsreguleringer og forbud mod planteværnsmidler ? herunder truslen om at forbyde glyphosat ? der får læsset til at vælte hos landmændene.

Samtidig har den omstridte landbrugspakke, der blev vedtaget i september, vakt opsigt hos de tyske landmænd.

Her er det blandt andet besluttet at flytte EU-midler for millioner af euro fra søjle ét med den direkte landbrugsstøtte og markedsordninger over i søjle to, der finansierer landdistriktspolitikken med særligt fokus på miljø.

Det tvinger nogle tyske landmænd til at skifte til økologisk produktion, og i en række tilfælde vurderer landmændene, at de tvinges helt væk fra landbrugene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Protesten fortsætter

Begivenheden foran Landbrugsministeriet var hverken den første eller den sidste protest mod den store koalitions landbrugspolitik.

Allerede på Landbrugsministerkonferencen i slutningen af september i Mainz blev minister Julia Klöckner eftertrykkeligt informeret af landmændene om følgerne af landbrugspakken for landbruget.

Tirsdag den 22. oktober følger yderligere demonstrationer i Bonn og over hele Tyskland.