På Agritechnica 2019 bliver der store pressenyheder fra New Holland, som lancerer et nyt bindeapperat, der til forveksling ligner det gamle, men der er i virkeigheden tale om en mindre revolution på bindeapperatet.
- LoopMaster hedder det nye bindeapparat, som er en videreudvikling fra det velkendte bindeapparat, vi har kørt med i efterhånden mange år, fortæller Tonny Grønne, produktchef for høstmaskiner hos New Holland.
Der er stadig tale om et dobbeltbindeapparat, som binder to knuder på hver balle. Men i stedet for to Deering-kunder, laves der nu blot én Deering-kunde og én McCormick-knude.
Forskellen er, at McCormick-knuden er en såkaldt løkkeknude, hvor garnet ikke skæres over.
- At vi ikke skærer garnet ved fremstillingen af anden knuden er netop hele nyheden i LoopMaster-bindeapparat, som dermed ikke laver granstumper og samtidigt beholder en højere stykke på garnet under binde processen, fortæller Tonny Grønne.
En ekstra fortanding
Bindeapparatet minder på mange måder om sig selv, men knytter-tallerkenen har fået en ekstra fortanding for at sikre, at knytternæbbet kan lave en tredje rotation, hvor næbbet drejer yderligere 15 graders, hvilket er nødvendigt, for at der kan dannes en løkke, som ikke skæres, men i stedet trækkes ud af bindeapparatet.
- Det betyder også, at vi har fjernet garnskive-renseren, så der faktisk er en komponent mindre i bindeapparatet, påpeger Tonny Grønne.
Han fortæller, at når bindeapparatet skal lave den sidste knude, så laver knytter og næb yderligere en 15 graders rotation, hvor granet trækkes ud af apparatet.
En løkke-knude, eller McCormick-knude, som den også kaldes, er langt kraftigere end en Deering-kunde, og det er netop grunden til, at man på kommende New Holland-pressere dermed kan blive i en lavere garnkvalitet, og stadig opnå høj styrke.
Seks kilometer garn
New Holland påpeger, at det nye system er med til at sikre, at løse garnender ikke flyver rundt omkring på marken, da bindegarnet forbliver i den løkke, som nu bindes i knude nummer to.
- Hvis man har seks knyttere, som hver gang afskære fem centimeter garn, når en balle bindes, så sparer vi 10 centimeter pr knytter, og når presseren har nået 10.000 baller svare det til seks kilometer garn svarende til 70 kg, som ikke længere bare flyver rundt i naturen, men i stedet holdes på ballen, påpeger Tonny Grønne.