Familien Ellesøe har en stor kærlighed til traktormærker og en forkærlighed for bogstavet C. Alle familiens navne starter med C - både de voksnes og de tre drenges navne starter med C. Mor Camilla, far Christoffer, storebror Case, mellemste bror Claas, lillebror Cormick efter Mc Cormick. Inde i maven bærer Camilla rundt på næste skud på stamtræet. Familien ved allerede nu, at der venter endnu en lillebror med C, men navnet bliver først offentliggjort for familie og venner ved døbefonten i kirken en gang i det nye år. Camilla har termin 2. november, men er sat til at føde ved kejsersnit på en dato, hun kun afslører overfor de nærmeste.

- Vi havde ikke lige beregnet barn nummer fire, men nu er det sådan, og vi ved, det bliver en dreng. Navnet har vi endnu ikke helt på plads. Vi er nok lidt udfordret med navn nummer fire, siger Camilla Ellesøe over en kop kaffe i familien hus lidt udenfor landsbyen Torrild ved Odder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Både familien og vennerne kommer løbende med navnforslag, flere har forslået John efter John Deere, men den går ikke. Navnet skal starte med C. Familien har også fået mange navnebud på Messenger fra fremmede, som har læst om familien traktordrenge.

rich-media-2
rich-media-3

Bogstaveleg

Ideen med at opkalde drengene efter traktornavne kom til far Christoffer. Alle forældreparrets søskendes navne starter også med bogstavet C, så traditionen med bogstaveleg kombineret med navne er ikke fremmed for parret.

- Da han kom hjem og forslog navnet Case til vores første søn, tænkte jeg, nej nu stopper det. Man kan da ikke opkalde et barn efter et traktormærke. Men efterhånden som jeg tænke lidt mere over navnet, ja så lød det ret godt, fortæller Camilla Ellesøe.

Drengenavnet Case står ikke i bogen: "Hvad skal barnet hedde" under C. Så parret måtte igang med at søge om tilladelse til at kalde sønnen Case. Navnet Claas har parret til gengæld ikke være nødt til at søge om, men Cormick er heller ikke et godkendt drengenavn, så her måtte parret igen i gang med at søge Ankestyrelsen, som administrerer navne i Danmark, om tilladelse.

Cirka fem drenge i Danmark hedder Claas, som traktorbranden, mens langt de fleste staves: Claes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge forældre er glade for maskiner, fortæller den kommende mor til fire drenge. Camilla Ellesøe er uddannet landmand og passer til daglig grise hos Sophienlund ved Gjesing, men Christoffer Ellesøe arbejder som anlægsstruktør.

- Vi er nok begge nogle bonderøve og ret vilde med maskiner. Et af årets højdepunkter er det årlige traktortræk ved Boulstrup, hvor vi er hvert år, fortæller hun.

Familien bor i grønne omgivelse med hvedemarker rundt om huset. Camilla Ellesøe fortæller, at alle tre drenge i en tidlig alder er glade for maskiner. I høsttiden stod de alle tre i familien have med store øjne og fulgte med i de store John Deere mejetærskere arbejde for Åkjær Gods. En tur i syv-persons-bilen er også en festlig affære, hvor drengene hele tiden udpeger traktorer og maskiner.

- De har fuldstændig styr på alle navne og alle farver. Drengene ved godt, de er opkaldt efter traktormærker og går meget op i det, fortæller den kommende mor til fire.

I stuen i familien hus står et glasskab fyldt med modeltraktorer i størrelsen 1:32, hvor alle drengens traktorbrands er linet op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Far Christoffer samler på traktor- og maskinmodeller, så selvfølgelig har han også modeller af Case, Claas og Mc Gormick stående i skabet.

rich-media-6
rich-media-7
Alle tre søskende i familien Ellesøe ved Torrild er opkaldt efter traktormærker. Nummer fire i familien er på vej og skal også opkaldes efter et traktorbrand. Privatfoto.