Knudshoved Odde får 184 hektar ny natur takket være penge fra staten og EU.

I Vordingborg Kommune har Rosenfeldt Gods siddet solidt på et større jordstykke siden Ruder Konges tid.

Men det er tilsyneladende slut nu. For 184 hektar tidligere landbrugsjord skal nu udlægges til vandhuller og større vådområder, hvor fugle og dyrevildt kan boltre sig. Det skriver Sjællandske.

Også besøgende kan se frem til bedre forhold. Der skal indrettes nye publikumsfaciliteter såsom fugleskjul, vandrestier og parkeringsplads. Det er primært statslige midler og EU-penge, som går til at frikøbe jorden. 36 af i alt 38 milliioner kroner kommer herfra. Fra politisk side er der stor begejstring for det enorme naturprojekt. Borgmester i Vordingrborg Kommune Mikael Smed (S) udtaler følgende til avisen:

"Den store opbakning, vi har fået fra EU og Miljøstyrelsen, viser hvor vigtigt det her projekt er. Vi får nu etableret et helt unikt naturområde på et i forvejen helt unikt sted."

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce