Svinebruget Vanløsegården ved Vanløse på Sjælland blev tirsdag morgen invaderet af 19 aktivister fra miljøbevægelsen Greenpeace. Den overtrædelse er en såkaldt husfredskrænkelse, og for det modtager de sigtede aktivister hver en bøde på 2500 kr. Den samlede bødesum løber op i 47.500 kroner.

Det skriver sn.dk. Aktivisterne kravlede op på et tag og spændte en banner ud hvorpå der stod: "Stop svineriet".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Greenpeace ringede i øvrigt selv til politiet for at fortælle dem om den forestående aktion. Politiet mødte op og var i dialog med såvel aktivister som ejeren af gården.

Gårdens ejer - Kim Kjær Knudsen - siger til Dagbladet og Sjællandske, at Greenpeace ikke spurgte ham om lov. Han betragtede det derfor som et indbrud og anmeldte episoden til politiet.