SLF - Sønderjysk Landboforening - holder sammen med KHL - Kolding Herreds Landboforening - og LRS - Landbrugsrådgivning Syd - et efterårsmøde om generationsskifte. Mødet holdes torsdag aften den 14. november hos SLF i Billund.

- Der er mange forhold, man skal tage højde for, hvis man overvejer at gennemføre et ejer- eller generationsskifte. Overvejelserne kan både være af personlig og lovmæssig karakter og afhænger af, hvor langt i beslutningsprocessen man er. Vi holder et møde som kan hjælpe dig videre, skriver SLF i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Seges bidrager med flere indlæg om blandt andet pensionsforhold, boafgifter og gaveoverdragelser. Pensionsforhold gennemgås af Jane Karlskov Bille, der også sammen med Kirstine Østergaard Kortbæk ser på emnet "Nedsat boafgifter og selskaber".

Maria Louise Dahl dækker emnet ægtefællelov og gaveoverdragelser.