De globale aktiemarkeder var generelt blodrøde med tab på mellem 1,5-3,0 procent, hvor en stor del af handlen på klassisk vis blev konverteret mellem risikofyldte aktiver over mod sikker-havn aktiver, skriver Jyske Markets.

Oliemarkedet blev i den forbindelse banket ned med omtrent tre procent, godt hjulpet på vej af nye offentlige tal for lagrene i USA, som overraskede noget på opsiden. De amerikanske lagre af råolie oplevede den forgangne uge den største stigning siden maj, og sammenholdt med friske skuffende økonomiske nøgletal, kunne pilen kun pege en vej. Olieprisen ligger nu cirka fire procent lavere i forhold til tidspunktet, hvor Saudi Arabiske olieanlæg blev ramt af droneangreb samt knapt 20 prodent lavere i forhold til hvor markedet toppede i kølvandet på angrebet. Enhver risikopræmie synes således at være taget ud af markedsprisen på et tidspunkt, hvor vi på ingen måde kan afvise en eskalering af uroen i Mellemøsten.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kina

De fleste afgrøder havde i går på tilsvarende vis en hård dag på kontoret med generelle minusser at spore. Efter et par positive sessioner ovenpå kvartalsrapporten fra USDA i mandags, var det tydeligt, at markedsdeltagerne generelt sundede sig lidt i gårsdagens handel, og hvor "short covering" fra en række af spekulative fonde ligeledes var sat i bero. Teknisk var det interessant at se, at sojaskrå formåede at etablere en top præcis omkring dets 100 dages glidende gennemsnit (for december terminen 309,20 USD/ton), og med det efterfølgende drop i prisen tester markedet nu loftet i det range, som ellers har dikteret priserne siden slutningen af juli. Der blev i går rapporteret om nye køb fra den kinesiske stat samt kinesiske private indkøbere på sammenlagt 400.000 tons amerikanske sojabønner, hvilket understøtter den seneste udvikling med atter stigende kinesisk import af amerikanske varer.

Det er en positiv signalering fra kinesisk side forud for næste uges planlagte genforhandlinger mellem USA samt Kina. Der er stor enighed blandt mange analytikere, at en af de tungtvejende knuder som skal løses i forsøget på at vende stemningen i markederne, er en løsning og endelig aftale i handelskrigen mellem de to parter. Næste uge byder endvidere på en frisk WASDE rapport fra USDA ? rapporten offentliggøres 10. oktober. Dermed er der lagt op til en kommende uge, som kan blive vigtig i forhold til den fortsatte prisretning på afgrødemarkederne.

Palmeolie

Palmeolien har siden i går formiddags været supporteret på nyheden om faldende mængder til eksport. Den indonesiske regering har igangsat en proces, hvor man ønsker at forarbejde en større andel af landets ressourcer inden de eksporteres. Tilbage i sommeren begyndte man i regeringen at diskutere genindførsel af et eksportforbud af uforarbejdet nikkel i et forsøg på at øge den indenlandske vækst. Senest har den indonesiske præsident sat sit fokus på landets palmeolieproduktion, hvor man på tilsvarende vis ønsker at øge den indenlandske forarbejdning. Effekten af et sådant tiltag vil være mindre eksport. Udmeldingen har her til morgen løftet prisen med cirka én procent.