Abonnementsartikel
Udbringning af gylle med slæbeslange har så store fordele, at gyllevognens dage på de store bedrifter ser ud til at være talte
Omfattende forsøg med slæbeslangesystem har vist, at den traditionelle udbringning af gylle med gyllevogn har fået alvorlig konkurrence.
Slæbeslangen har under særligt forhold op til en tredoblet kapacitet af, hvad den traditionelle udbringning kan præstere.
Det konkluderer Ole Green og Claus Grøn Sørensen, der begge er forskere ved Danmarks Jordbrugsforskning under Aarhus Universitet.
De har i 2008 foretaget undersøgelser af slæbeslangesystemets fordele og ulemper i sammenligning med den traditionelle form for udbringning. Og kombinationen af høj kapacitet og mindre tidsforbrug taler til slæbeslangens fordel.
Udbragt
fra lagertank
Forskerne fandt, at selv en gyllevogn på 30 ton med en 28-meters spredebom har mindre kapacitet end en slæbende slange og en traktor-monteret spredebom på 12 meters arbejdsbredde.
Gyllevognen kunne præstere 71,6 ton pr. time, mens slæbeslange-metoden havde en kapacitet på 80 ton pr. time. Gyllen blev doseret med 30 ton pr. hektar. Fælles for begge gjaldt, at gyllen blev udbragt fra en lagertank ved marksiden.
- Opstilling på marken er den mest tidskrævende arbejdsproces ved slangesystemet. Men når først det er etableret, er der altid gennemstrømning. Og her snakker vi en kapacitet på op mod 145 ton pr. time, fortæller seniorforsker Claus Grøn Sørensen
- Desuden undgår man tomkørsel på marken og en væsentlig formindskelse af jordpakning. Desuden bliver køreskaderne på afgrøderne minimeret.
Forskellige slæbeslangesystemer er undersøgt af forskerne. I det ene forsøg brugte man en slæbeslange direkte fra en buffertank, mens man ved det andet både havde en slæbeslange og en transportslange monteret.
Længere sæson
og mindre spild
- Det viste sig, at slæbeslangesystemet også betyder markant mindre spild og luftgener ved transporten. Desuden kunne vi konstatere, at udbringningssæsonen bliver længere, da man undgår den tunge trafik på marken, siger Ole Green, der er agronom og PhD-studerende.
Men der er også torne på roserne.
- Markens størrelse og udformning spiller også ind på effektiviteten, således at små og ukurante marker har et forholdsmæssigt større opstillingstidsforbrug per areal enhed. Gylle- eller buffertankens placering i forhold til marken spiller også ind, pointerer Ole Green.
Forskernes beregninger viser, at omkostninger ved slæbeslangesystemet allerede begynder at balancere ved omkring 4.600 ton gylle årligt.
- Vi har regnet med en maskinstationspris på 13,5 kroner pr. ton. Er maskinstationen dyrere, skal der bringes mindre gylle ud med slangesystemet. Og det gælder selvfølgelig også den anden vej, siger Claus Grøn Sørensen.
Forskerne forudser en øget brug af buffertanke ved marksiden, da transport af gylle kan ske mere effektivt ved at bruge lastvogne i stedet for gyllevogne.
- Skridtet fra gyllevogn til slæbeslange-metoden er ikke langt. Ser vi på kapaciteten, så har gyllevognen ikke alene tabt på landevejen. Den har også tabt på marken, siger Ole Green.
