Flere skal med på den digitale vogn, og præcisionsjordbruget i Danmark skal udvikles, mener SEGES.

De danske landbrugsbedrifter bliver større og mere specialiserede. Samtidig betyder den teknologiske udvikling, at der bliver helt nye muligheder i markdriften. I dag er den teknik, landmanden bruger i det daglige ikke kun maskiner og materiel ? det udgøres i stigende grad også af software og digitale værktøjer, som generer data og ny viden.

Dette kaldes præcisionsteknologi, og ud over at give landmanden nye, detaljerede data, som han kan bruge til at optimere driften på gården, så rummer det også en miljøgevinst.

Sådan lyder det fra SEGES, der er landbrugets faglige videns- og innovationshus.

Flere skal med på vognen

Ifølge SEGES kræver dette investeringer og kompetencer før det enkelte landbrug i større stil kan gøre brug af den nye teknologi til præcisionsjordbrug.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Måske netop derfor består gruppen af landmænd, der i dag virkelig anvender den nye teknologi, stadig primært af få, meget store ejendomme, lyder vurderingen.

- Tal fra Danmarks Statistik viser, at bedrifter, der gør brug af digitale værktøjer, er dobbelt så store som gennemsnittet (målt på hektar). Og så er brugerne domineret af planteavlere med specialafgrøder som frø, sukkerroer og bælgplanter. Tendensen er dog, at gennemsnitsstørrelsen på bedriften, der implementer præcisionsjordbrug, er faldende. Det viser, at de mere gennemsnitlige landbrug også begynder at komme med.

Det fortæller Anna Marie Thierry, der er konsulent i SEGES PlanteInnovation og ekspert inden for præcisionsjordbrug.

Mange oplever positiv effekt

- Samtidig med at vi gerne vil have flere med på vognen, så mener vi også det er vigtigt, at den enkelte landmand forholder sig til, hvad hans landbrug får ud af at anvende præcisionsteknologi, siger Anna Marie Thierry.

- Vi ved fra undersøgelser, at mellem 20 og 36 procent af dem, der anvender præcisionsteknologi, oplever en positiv effekt. De resterende er enten usikre eller oplever ingen effekter af præcisionsteknologi. Der vil altid være forskel fra bedrift til bedrift på hvilken teknologi, der giver størst effekt, afhængig af en række faktorer som jordbundsforhold, sædskifte og praksis før implementering.

Væk fra mavefornemmelsen

For at få flere landmænd til at gribe mulighederne, men også for at fortsætte udviklingen hos frontløberne har SEGES besluttet at etablere en landsdækkende netværk for digitale planteavlere.

- Vi ønsker at sætte fokus på, at landmanden for alvor får noget ud af teknologien og bliver meget konkret på, hvad det flytter på lige præcis hans bedrift med de forhold, der gælder dér.

- Det handler om at gå fra mavefornemmelser og standardindstillinger til virkelig at bruge individuelle data til gårdens individuelle forhold, siger Anna Marie Thierry.

Netværksgruppen bliver for landmænd, der allerede har erfaringer med graduering eller andre databaserede strategier og nu mangler input til at komme skridtet videre med præcisionsjordbrug. Der er plads til i ca. 20 deltagere.

Mød ligesindede

- I dette landsdækkende netværk for digitale planteavlsbedrifter kan landmanden møde ligesindede kolleger og blive udfordret af førende eksperter på området. Der bliver evalueret på hver enkelts indsats og udbytter og åbnet nye døre for anvendelsen af digitale værktøjer.

Netværket mødes i alt fire dage i det kommende år og mellem kursusdagene er der afprøvning hjemme med eget udstyr på egne marker. Går man med et konkret projekt, så supporterer eksperter fra SEGES hele vejen fra ide til det virker, og landmanden får adgang til support fra landets førende eksperter inden for eksempelvis kortdata, droneteknik, gødning, planteværn, forsøgsarbejde og databehandling.