- Få hjælp til at komme videre i dit byggeprojekt ved at deltage i et webinar med Seges og Landbrugsstyrelsen. Du får både viden om rammerne for ordningen "etablering af løsdrift i farestalde 2018" og faglig inspiration til dit projekt, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Webinaret er for dig, der har fået tilsagn om tilskud til farestier til løse søer i 2018, men ikke er kommet i gang med projektet endnu. Det er relevant for dig at deltage, hvis du kan svare ja på et af de følgende spørgsmål:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ønsker du at ændre i dit projekt, men er usikker på reglerne?

- Har du behov for vejledning i den nye viden om indretning og brug af farestier til løse søer?

- Vil du være med til at højne dyrevelfærden i svinebedrifter?

Seges Svineproduktion og Landbrugsstyrelsen inviterer sammen til online seminar (webinar).

- Vi vil blandt andet fortælle om rammerne for ændringsanmodninger og om andre krav. Derudover deler Seges Svineproduktion nyeste viden inden for indretning og brug af farestier til løse søer og giver faglig inspiration, skriver styrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Webinaret er tirsdag den 24. september 2019 kl. 13.00-15.00.