Abonnementsartikel
Det nye Michelin XHA2 har en robust opbygning for at opnå reducerede driftsomkostninger, øget driftssikkerhed og øget komfort for føreren.
Dækket, som er beregnet til hjullæssere, lanceres på Intermat i april 2009.
Anvendelsesområderne for hjullæssere er mange, men oftest kører de under barske forhold.
Et dækhavari kan indebære, at en arbejdsplads må stoppe alt arbejde, hvilket medfører store omkostninger og forsinkelser.
Michelin XHA2 øger driftssikkerheden takket være mere gummi i slidbanen. Det bidrager til et mere robust og mere slidstærkt dæk.
Desuden er dæksiderne forstærkede med en reel beskyttelseskant. Michelin har også udviklet gummiblandinger, som begrænser revnedannelse og forebygger punkteringer.
- Takket være en rigtig god driftssikkerhed hjælper Michelin XHA2 med at sænke de operationelle omkostninger og øge virksomhedens lønsomhed. At købe det rette dæk kræver viden og skal ses som en investering i virksomheden, siger Arne Sköldén, produktansvarlig markedschef for entreprenørdæk hos Michelin.
Trækkraften hos Michelin XHA2 er forbedret, blandet andet ved hjælp af bedre selvrensning.
Den øgede trækkraft forhindrer hjulslip og bidrager til at give en lavere rullemodstand og dermed et lavere brændstofforbrug.
Michelins patenterede dækmønster reducerer vibrationer i køretøjet, hvilket giver et bedre miljø for føreren og reducerer maskinskader.
Michelin XHA2 bygger på en karkasse, som let kan regummieres og på den måde bidrage til en bedre driftsøkonomi og mindre belastning af genanvendelsessystemet for dæk.