I april landede Semler Agro en aftale med Herborg Maskinforretning, efter at virksomheden annoncerede, at de i fremtiden får eneretten til at forhandle John Deeres landbrugsmaskiner i Danmark. Aftalen vakte glæde på begge sider af forhandlingsbordet, da Herborg drives videre i samme ånd og med samme ledelse.

Nu har konkurrence- og forbrugerstyrelsen godkendt overtagelsen af Herborg Smede- og Maskinforretning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Herborg Maskinforretning har salg af nye og brugte landbrugsmaskiner, salg af reservedele og beslægtede produkter samt udførsel af reparationsarbejder, hovedsageligt inden for landbrugssektoren. Herborg Maskinforretning havde indtil august 2019 eneret til at sælge nye John Deere landbrugsmaskiner i et af syv eneretsområder i Danmark. Herborg Maskinforretning har ud over salg af John Deere landbrugsmaskiner også salg af landbrugsmaskiner af andre mærker samt salg af have og park materiel.

Herborg ånd

Lige umiddelbart efter aftalen mellem Semler Agro og Herborg om opkøbet, sagde Keld Andersen, medindehaver af Herborg Maskinforretning.

- Ligeså surt det så ud, da vi blev opsagt i februar, ligeså lyst ser det hele ud nu, fortalte Keld Andersen, medindehaver af Herborg Maskinforretning, som han ejer sammen med fem andre.

Han fortalte dengang, at kunderne ikke vil komme til at mærke den store forskel, da Herborg-ånden fortsat vil eksistere.

- Vi beholder vores navn, og vi fortsætter med at tilbyde salget af vores nuværende maskinprogram, dog med tilføjelse af Väderstad, Sulky samt Kramer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Keld Andersen påpegede, at den berømte Herborg-ånd fortsætter i det kommende set-up med Semler, hvor service vil være den helt store hjørnesten i forretningen.

- Der er rigtig mange fordele i at være en del af en national forhandler som Semler Agro er nu, fordele som vil komme alle til gode, fortalte Keld Andersen.

Han fremhævede flere store synergi effekter ved at være med i en stor organisation, som vilkår og betingelser med John Deere, som bestemt er at foretrække.