- Det er en udfordring at trække priserne i Europa op i øjeblikket, for mange af de virksomheder vi handler med har svært ved at få mere for de produkter, som de laver af grisekød. Omvendt accelererer det kinesiske marked igen efter en opbremsning hen over sommeren, så det er markederne udenfor Europa, der styrer priserne lige nu, siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown.

Markedet for hele forender og bove er godt i øjeblikket, men nakkerne har svært ved at følge med, da priserne er under pres i Japan, som normalt er et godt marked for nakker. Salget af kamme og bacon er stabilt, og der er en god efterspørgsel på brystflæsk, mens skinkerne fortsat halter en smule sammenlignet med de øvrige delstykker.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er meget svært at vurdere, hvornår og hvor meget markedet vil flytte sig i de kommende måneder, men set fra min stol skal der omvendt ske noget fuldstændig uventet, for at udløse større fald. Lige nu er der stadig uro på alle andre markeder i Asien end Kina, men forventningen er, at den uro vil lægge sig, efterhånden som især de amerikanske og canadiske slagterier finder nye kunder til deres varer, siger Lars Albertsen.