Skove og træer bliver ofte udråbt til at være en stor del af løsningen på klimaproblemer - specielt regnskovene.
FNs klimapanel IPCC har endog slået til lyd for, at Amazonas vil opsuge omkring en fjerdedel af den CO2, der udledes fra fossile brændsler. Det skriver DR og fortsætter med at fortælle, at en ny undersøgelse foretaget af forskere fra ti lande under ledelse af Technische Universität München (TUM) nu viser, at der er klare grænser for regnskovenes vækst ? og dermed deres CO2-optag. Væksten begrænses nemlig af, hvor meget næring der er i jorden. Konklusionen er, at regnskovene kun kan opsuge CO2, hvis der er tilstrækkeligt med næring i jorden og fosfor er en mangel. Er der ikke fosfor, falder evnen til at opsuge CO2 med mellem 50 og 100 procent. Regnskoven er i akut fare for at mangle tilstrækkeligt fosfor.
Fakta er, at der skal næring til vækst. Ligesom vækst er en forudsætning for at kunne opsuge CO2.
Sådan er det også herhjemme - i skove som på marker. Gødning ? i form af både fosfor og kvælstof - er nødvendig. Sunde, store planter i god vækst optager mest og bidrager også bedst til den permanente kulstof-(CO2)lagring i jorden. De sunde planters store rødder kan simpelthen trække mest CO2 ned i jorden. Derfor er gødning af så stor betydning. En brakmark eller en økologisk dyrket mark vil ikke kunne optage så store mængder. Et højt udbytte pr hektar er en forudsætning for at bibeholde eller øge kulstofindholdet i dyrket jord. Kulstofindholdet er samtidig afgørende for jordens fortsatte frugtbarhed.
Næring i form af gødning er afgørende for afgrødernes vækst, medvirker til CO2-optag og lagring, samtidig med at gødningen sørger for at bevare jordens frugtbarhed til næste generation. Vi kan og skal selv gøre en indsats her i Danmark for klima og frugtbarhed ? ikke bare tro, at regnskovene løser vores udfordringer.
