Når ministre, meningsdannere og madproducenter i slutningen af næste uge indtager København til World Food Summit, er det med en klar ambition fra dansk side: Den globale fødevareproduktion - og fødevareforbrug - skal være langt mere bæredygtigt. Ellers får det accelererende forbrug enorme konsekvenser for både klima, miljø og biodiversitet, når klodens voksende befolkning skal have mad på bordet.

- Vi ved fra forskere, at miljøaftrykket af fødevareproduktionen vil stige med mellem 50 og 90 procent frem mod 2050 på grund af befolkningstilvækst og indkomststigninger, medmindre fødevareproduktionen og forbruget bliver mere bæredygtig. Det problem skal vi tage alvorligt, understreger fødevareminister Mogens Jensen. I dagene 29. - 30. august er han vært ved World Food Summit i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis vi for alvor skal lette vores klimaaftryk på kloden, kræver det, at vi træffer nogle svære valg og beslutter, hvad og hvordan vi skal producere og forbruge fødevarer i fremtiden. Verdens landbrug og fødevareproduktion skal være klimavenlig. Vi er nødt til at handle, siger Mogens Jensen.

Menneskeskabt udledning

Mogens Jensen henviser som eksempel til den seneste rapport fra FNs Klimapanel om "Climate Change and Land". Rapporten viser, at fødevaresektorens bidrag til menneskeskabte udledninger af drivhusgaser er på 21-37 procent af de samlede menneskeskabte udledninger.

Ministeren vil blandt andet arbejde for, at ministerkollegerne fra de andre deltagerlande skriver under på, at de vil arbejde for en både sundere, mere sikker og mere bæredygtig fødevareproduktion.

World Food Summit vil blandt andet indeholde oplæg og debatter mellem politikere, forskere, erhvervsledere og meningsdannere. På den baggrund skal deltagerne på tværs af sektorer og kontinenter identificere ambitiøse indsatser, for eksempel i forhold til kost og ressourceeffektivitet.

Kronprinsen deltager

H.K.H. Kronprinsen overværer åbningen af topmødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den politiske ramme om topmødet er FNs Bæredygtighedsmål for 2030, der blev vedtaget af alle FN's medlemslande i 2015. Bæredygtighedsmålene er et "call to action" fra alle lande, idet man anerkender, at en bred vifte af udfordringer er indbyrdes forbundet, og at den økonomiske vækst skal gå hånd i hånd med at tackle klimaændringer, at opnå sundhedsforbedringer og at udrydde fattigdom og sult. Fødevaresystemer berører omkring 12 ud af de 17 Bæredygtighedsmål.