En række landmænd fra Stenderup-halvøen ved Kolding føler sig dårligt behandlet i sagen om den store gasledning Baltic Pipe, der snart skal graves ned på tværs af landet og krydse deres marker. De føler sig lige nu angrebet på den jord, der i generationer har været livsgrundlag, for familierne, skriver JydskeVestkysten.
Baltic Pipe er en 80 centimeter bred og op mod 950 kilometer langt gasledning, der skal graves ned til at transportere gas fra Norge til Polen. Energinet er bygherren på projektet, der ejer og udvikler det danske el- og gasnet. Landmændene beskylder selskabet for at negligere de problemer og udgifter, der ifølge dem vil opstå i forbindelse, at gasledningen graves ned.
Økonomisk opbakning
Der er sendt et brev ud til alle jordejere i projektområdet, der strækker sig fra Houstrup Strand i Vestjylland til Faxe på Sjælland, for at søge tilslutning og økonomisk opbakning til at hyre en advokat, der kan varetage jordejernes interesser.
- Vi er ikke ude på at tjene penge på det her, men vi vil sikre, at vi bliver holdt skadesløse og bliver behandlet ordentligt. Det gør vi ikke, som tingene ser ud nu, og det er et kæmpe problem, for det er vores levebrød, fortæller planteavler Brian Langhoff til JydskeVestkysten, der er en af de tre underskrivere, som skal lægge jord til gasledningen.
Håndtering af skader
De tre bag initiativet tæller foruden Brian Langhoff, planteavlerne Christian Bramsen og Anker Bruhn. Der er endnu ikke modtaget bindende tilsagn fra øvrige jordejere om, hvorvidt de ønsker at bidrage økonomisk til advokathjælp. Derfor ønsker de tre ikke på nuværende tidspunkt at fortælle, hvor mange der ser ud til at bakke op.
12 landbo- og familielandbrugsforeninger har i fællesskab arbejdet for at sikre jordejerne de bedst mulige vilkår i forbindelse med Baltic Pipe. I fællesskab har foreningerne og Energinet udgivet en folder, der gør rede for, hvordan projektet bliver gennemført på landbrugsjord, og hvordan Energinet vil håndtere gener og skader.
Ubesvarede spørgsmål
Der ligger en række ubesvarede spørgsmål til Energinet. Det er eksempelvis i hvor mange år frem, der kan ydes erstatning for skader på dræn og jord, hvem der har det økonomiske ansvar for gasledningen, når den er udtjent, og regningen for de mange timer, landmændende skal bruge på at sætte sig ind i sagen.
- Ole Daugaard Buhl chefkonsulent i Energinets afdeling for arealer og rettigheder siger til JydskeVestkysten, at Energinet løbende forsøger at informere så grundigt som muligt om projektet via både breve, telefonopkald og personlige møder, så de berørte landmænd har alle de informationer, de skal bruge.
