Tyvene har også stjålet mountainbikes, en bådmotor, værktøj og flere andre ting til en samlet værdi af over en million kroner, oplyser politiet.
Maskinbladet har i løbet af sommeren skrevet om flere jyske landmænd som har fået stjålet dyrt GPS-udstyr fra deres traktorer og maskiner.
- Vi har anholdt tre rumænere for tyverierne, hvoraf de to var herboende. De har ved et grundlovsforhør erkendt, at de ting, vi har fundet, er tyvekoster, fortæller vicepolitikommissær Poul Fink, der leder den mobile tyverigruppe ved Midt- og Vestjylland Politi, til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Alle anholdte rumænere er varetægtsfængslet i fire uger ved retten i Viborg tirsdag, skriver Dagbladet.
Så sent som 2. august fik J. Hundahl ved Skive besøg af tyve, der stjal GPS-udstyr og terminal fra et aflåst område. Maskinbladet.dk.