Abonnementsartikel

Forskere mener, at restriktioner på anvendelsen af nye planteforædlingsteknikker skaber unødige hindringer for udviklingen af en klimavenlig og bæredygtig fødevareproduktion.

Forskere fra 117 europæiske forskningsinstitutioner henvender sig nu direkte til både EU-kommissionen og EU-parlamentet med ønske om at få lempet restriktionerne for anvendelse af en række nye planteforædlingsteknikker.

Henvendelsen kommer i anledning af, at det den 25. juli er et år siden, at EU-domstolen afsagde en kendelse om, at en række nye planteforædlingsteknikker skulle reguleres efter den fulde GMO-lovgivning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Restriktionerne har blandt andet ramt den såkaldte Crispr-teknologi, som er en præcisionsforædlingsteknologi, der gør det muligt for planteforædlere at udvikle nye sorter på en måde, der ligner konventionel forædling, men hurtigere, billigere og mere præcist.

EUs regulering betyder, at det kun er de allerstørste internationale forædlingsvirksomheder, der kan bære de omkostninger, der knytter sig til reguleringen, siger professor Henrik Brinch-Pedersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.

Sygdomsresistente sorter

Henrik Brinch-Pedersen er en af de forskere, som står bag henvendelsen til EU-kommissionen.

- I praksis afskærer restriktionerne danske forædlingsvirksomheder fra at anvende de ny teknologier, siger Henrik Brinch-Pedersen. Det har den konsekvens, at vi ikke får udviklet plantesorter, som er tilpasset ønskerne om et mere bæredygtigt dansk landbrug, siger han.

Henrik Brinch-Pedersen peger blandt andet på, at der er et stort behov for at udvikle nye sygdomsresistente sorter, som har mindre behov for pesticider, og sorter som er tilpasset fremtidens klimaændringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henrik Brinch-Pedersen har tidligere udarbejdet en rapport om muligheder og risici ved anvendelse af nye planteforædlingsteknikker. Læs rapporten.