Abonnementsartikel

86 studerende står klar til studiestart på bacheloruddannelsen i Fødevarer og ernæring på Københavns Universitetet. Det er en stigning på knapt 10 procent i forhold til 2018.

Der er 86 nye studerend,e der står klar til studiestart på bacheloruddannelsen i Fødevarer og ernæring på Københavns Universitetet til september, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. Det er en stigning på knapt 10 procent i forhold til 2018, og 68 af de nye studerende har fødevareuddannelsen som deres førsteprioritet.

Optagelsestallene glæder institutleder Anna Haldrup ved Institut for Fødevarevidenskab:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De unge viser stor interesse for mad og ernæring, men også bæredygtighed i produktionen af fødevarer er et område, der får stort fokus. Her er fødevareuddannelsen en væsentlig faktor. Fødevareproduktionen bruger naturligt mange ressourcer og vores opgave er at uddanne de unge, så de står godt rustet til at forme vores fremtidige fødevareproduktion, så den bliver endnu mere bæredygtig.

Men selvom der er flere studerende på fødevareuddannelsen er der fortsat plads til flere nye studerende. For dem, der ikke kom ind i første omgang, er der nu en ekstra mulighed for at få en plads på Fødevarer og ernæring. Frem til 6. august kl. 12, 2019 er der åbent for at søge om optag på fødevareuddannelsen.