Massiv kritik af Arla

For et år siden kunne de danske mælkeproducenter næsten ikke få armene ned af bare begejstring for de høje afregningspriser på mælken, men tirsdag aften lød der helt anderledes toner, da Danske Mælkeproducenter holdt generalforsamling i Aulum.

- Vi troede og håbede, at vi stod over for en lysende fremtid på to-tre år, men det blev desværre kun et gyldent øjeblik ? ja nærmest kun et lille glimt, sagde formanden for Danske Mælkeproducenter, Peder Mouritsen, da han indledte sin beretning på foreningens generalforsamling.

Og dermed var bolden givet op til kritik af mejeriselskabet Arlas evne til at sikre en høj afregningspris.

Løfte blev holdt

Men der sneg sig dog også en smule ros til Arla ind i formandsberetningen.

- Arla Foods var længe om at hæve prisen, til gengæld lovede de at holde den oppe i længere tid. Og det har de holdt. Det seneste år har de ligget rigtig pænt i afregningspris i sammenligning med de andre store mejerier i Europa, og det vil jeg gerne rose dem for, sagde Peder Mouritsen.

Men han tilføjede, at der ikke har været tilstrækkelig indtjening til udbetalingerne.

- Arla har simpelthen brugt af formuen til at afregne med. Det er grundlæggende meget betænkeligt, sagde Peder Mouritsen.

- På den anden side ser jeg helst, at alle pengene bliver udbetalt som afregningspris eller efterbetaling. Kort sagt at mejeriet ikke sparer op, tilføjede han.

Ikke producenters interesser

Ifølge formanden føler Danske Mælkeproducenter, at Arla Foods optræder på handlens præmisser og ikke varetager mælkeproducenternes interesser.

- Igennem lang tid blev vi fortalt, at efterspørgslen ville stige mere end produktionen, så det hastede med at få afskaffet kvoterne, så der kunne blive produceret mere mælk. Det lykkedes og allerede inden produktionen steg, var der for meget mælk på markedet. Det overrasker egentlig ikke, for hverken Arla Foods eller Mejeriforeningen har gjort sig tanker om til hvilken pris den øgede produktion skulle afsættes. Alle varer kan afsættes, bare prisen er lav nok, og det gælder også mælk. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre Arla Foods og Mejeriforeningen til fremover at tage prisen med i deres beregninger, sagde Peder Mouritsen.

Han pegede også på den dobbeltrolle, Arla spiller, når selskabet på den ene side burde varetage landmændenes interesser i form af en høj mælkepris, men selv agerer i konkurrence med alverdens privatejede mejerier om at køber mælk med den interesse, at mælken er så billig som mulig.

- Det giver et misforhold, sagde Peder Mouritsen.

Lukkethed i Arla

Og han fortsatte kritikken af Arla med et angreb på selskabets manglende åbenhed.

- Det er et område vi har påpeget tidligere, men det har foreløbig ikke ændret meget. Vi driver en kæmpe forretning i England, og det eneste vi får at vide er, at det går godt og at virksomheden i England bidrager positivt til afregningsprisen til svenske og danske andelshavere, sagde Peder Mouritsen.

Han nævnte, at indvejningen i England er større end indvejningen i Sverige.

- Det er ikke rimeligt, at vi får så lidt at vide om så stort et forretningsomfang, sagde han.

Også Arlas aktiviteter i Kina møder kritik hos Danske Mælkeproducenter.

- Vi driver en mindre virksomhed i Kina, og det går som også helt godt får vi at vide, selv om der er blevet behov for mere kapital efter melaminskandalen. Og pludselig hører jeg fra et medlem af Arla Foods bestyrelse - cirka på min egen alder - at vi nok ikke skal regne med at det bliver i vores tid som aktive producenter, at der bliver sendt et overskud hjem. Jeg skal ikke kommentere det yderligere ud over at tilkendegive, at så langsigtede investeringer er jeg ikke interesseret i at deltage i, sagde Peder Mouritsen til stor morskab fra de 75 fremmødte medlemmer.

Andelsstruktur til debat

Kritikken af Arla blev også udgangspunkt for en debat om andelsstrukturen, som ifølge Peder Mouritsen ikke er tilstrækkeligt dynamisk.

Han peger på aktieselskaber som en vej til at få tilført ekstern kapital og samtidig andre øjne til at være med til at vurdere rentabiliteten af de store investeringer i eksempelvis udlandet.

- I dag er vi tvunget til at finansiere selskabernes ekspansionstrang i udlandet via andelskapitalen. Det kniber med, at vi kan magte at betale penge til strategifonde og så videre. Som bønder skal vi blindt stole på, at aktiviteter i Kina, Saudi Arabien, UK, Finland, Polen og hvor ved jeg, er nødvendige. Vi har ingen mulighed for at melde fra i disse investeringer, men er tvangsindlagt til al deres halløj. Jeg er bange for, at vi producenter bliver pisket til at rationalisere og rationalisere og til at løbe hurtigere og hurtigere, uden at mejeriet føler samme trang i egne rækker. Men jeg kan ikke vide det, for der er ingen, som får tilstrækkelige informationer, der kan be- eller afkræfte den frygt, sagde Peder Mouritsen.

Han ønsker derfor at få undersøgt muligheden for at dele Arla og de andre store andelsselskaber op i mindre enheder, som hver især skal drive en rentabel forretning med det overordnede formål at sikre en bedre afregningspris til andelshaverne.