At samle sten er træls, men nødvendigt arbejde for landmændene. Man er nødt til at samle dem ind, for ellers er der risiko for, at man får dem i mejetærskeren, når man høster. Det skriver Spørg Videnskaben i en artikel.

- Det er også et meget manuelt arbejde, selvom der findes nogle systemer, blandt andet til kartoffeldyrkning, hvor man kan flytte stenene med maskiner, siger Søren Kolind Hvid, landskonsulent i Seges, til Spørg Videnskaben.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Til gengæld siger Søren også, at der er færre stor sten i dag end før i tiden. Da menneskene begyndte at dyrke jorden i sin tid, var den mange steder oversået med store sten, men gennem tider har landmændene fået fjernet en stor del af dem.

Derfor er der sten på markerne

At stenene synker på vores breddegrader har man vidst siden 1877, hvor naturforsker og geolog Charles Darwin, som de fleste nok forbinder med evolutionsteorien, foretog sit eget studie af de synkende sten.

Han lagde nogle kalksten ud på en mark, og over ti år registrerede han, hvordan de var sunket 7,5 centimeter ned i jorden. Han viste også, at regnorme og myrers aktiviteter skubber det finere materiale op over stene, hvilket får dem til at synke.

Derudover er muldvarpen også med til at flytte på ting nede i jorden, da den graver sine gange og skubber noget af jorden op i muldvarpeskuddene.

Men i Danmark er der dog én ting, der overskygger alle andre aktiviteter, når det handler om at flytte sten op til overfladen. Det er landmandens plov. Det skyldes simpelthen, at landmanden de seneste små 100 år har pløjet dybere og dybere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De seneste årtier er pløjedybden forøget fra 15-20 centimeter til 25-30 centimeter.