Interessen for halmproduktion afspejles i Kuhn's presserproduktprogram fra Geldrop fabrikken, som omfatter både rundballepressere med variabelt og fast kammer, som kan fås som singlemaskiner, eller som kombinationsmaskiner med integreret indpakker. Sortimentet omfatter også et stort udvalg af indpakkere til både runde og firkantede baller samt et stort program af firkantballepressere, hvor flagskibet er LSB

1290iD presseren, skriver Kuhn i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De seneste år har efterspørgslen efter 120 x 90 cm bigballer været stigende, blandt andet på grund af behovet for transport. Dertil har den nyeste teknologi gjort det muligt at øge vægten af 120 x 90 cm ballerne, så de er på niveau med 120 x 130 cm bigballerne. Derved giver det positiv synergi i forhold til logistikken, når der skal transporteres halm, da det er muligt at læsse i tre lag frem for to. Det betyder, at et læs består af 36 stk. i stedet for 24, og med cirka samme vægt pr. balle bliver der fragtet mange flere ton.

Robert Vemmelund, Produktchef hos Maskinhandler Indkøbsringen, siger:

- Med udviklingen af Kuhn LSB 1290iD presseren, tilbyder Kuhn en intelligent og omkostningsbesparende løsning. Kuhn's flagskib laver 120 x 90 cm bigballer og er designet til at producere bigballer med 25 procent højere densitet end konventionelle baller. Presseren er netop igangsat på Djursland i samarbejde med vores gode forhandler, HCP maskincenter i Randes, som har god erfaring med servicering af storballepressere.

- Huset her i Randers har årelang erfaring med salg og service af storballepressere, og ser derfor frem til den nye Kuhn presser med stor interesse. Vi er glade for samarbejdet med kunden, MI og med Kuhn fabrikken, udtaler Aksel G. Christiansen, HCP Maskincenter.

Christian Korsholm, salgskonsulent hos Maskinhandler Indkøbsringen, tilføjer i pressemeddelelsen;

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At en ny, revolutionerende detalje ved LSB 1290 iD presseren er det patenterede Twinpact stempelsystem. For at opnå op til 25 % højere densitet kræver stemplet to gange højere kraft end en konventionel bigballepresser. Twinpact stemplet er opdelt i en nedre og øvre del. Trykket på ballen er opdelt i to trin, hvilket sikrer intelligent, effektiv ballekomprimering, samtidig med at høje spidsbelastninger af maskinen undgås. Trods de tungere baller er belastningen på maskinen stadig sammenlignelig med en konventionel ballepresser på 120 x 90 cm.

Udover fordelene ved den forhøjede densitet er ballekanalen, drivlinjen og transmissionen opgraderet, hvilket betyder yderligere besparelser for ejeren. En 200 hk traktor er i stand til at kunne producere +500 kg baller, hvilket resulterer i betydelige brændstofbesparelser.