Ordlyden og betingelserne i mælkeleverandøraftalen mellem andelshaverne og Arla spøger stadig her flere måneder efter aftalen blev sendt ud i marts til samtlige andelshavere i både Danmark, England, Tyskland og Sverige.
Mens alle mælkeproducenter i UK har skrevet under, har producenterne i de øvrige lande været mere skeptiske. I Sverige og Tyskland har kun få procent nægtet at skrive under, mens cirka 23 procent af de danske producenter endnu ikke har skrevet under.
Kjartan Poulsen er en af de 23 procent, der ikke har skrevet under. Siden leverandøraftalen blev sendt ud af Arla, har Kjartan Poulsen fulgt LDMs advokats råd om ikke at skrive under. Mandag drager Kjartan Poulsen sammen med LDMs advokat, Lauge Fastrup, mod Arla for at få nogle svar.
- Det er mit mål med aktindsigten at få klarlagt, hvad jeg og de andre andelshavere opnår i for eksempel økotilskud, non-gmo-tilskud og græsmælktilskud. Forhåbentlig bliver jeg klogere og får nogle data at sammenligne med, siger Kjartan Poulsen, der har planer om at dele informationerne med både sin bestyrelse og medlemmer.
Møde med professor
Onsdag havde LDMs bestyrelse inviteret til åbent bestyrelsesmøde i Hovborg, hvor foreningen også havde inviteret professsor i andelsselskaber ved CBS, Søren Friis Hansen, til at give sit professionelle blik på paragrafferne i Global Mælkeleverandøraftalen.
Efter et kig på aftalen rejste professoren mange spørgsmål: Hvad er denne aftale egentlig for en størrelse? Hvilken karakter har denne aftale, spurgte han forsamlingen af mælkeproducenter.
Efter professorens gennemgang af sit notat til LDM var der mulighed for at stille spørgsmål. Mange af LDMs medlemmer var utrygge ved situationen, og der blev drøftet, hvor hårdt man egentlig skal gå til Arla.
- I er nødt til at stå sammen, men I har heller ingen interesse i at smadre Arla, for I har ikke noget alternativ som aftager af jeres mælk, sagde advokat Lauge Fastrup.
Uskrevne regler i Danmark
Søren Friis Hansen havde ikke haft mulighed for at vurdere om aftalen er i strid med vedtægterne. Endnu har LDMs bestyrelse ikke besluttet, om de vil bede professoren grave dybere ned i paragrafferne.
- Når aftalen er så betænkelig for danske andelshavere, skyldes det, at de andre store lande, som Sverige, UK og Tyskland, alle har lovgivning i forskelligt omfang, som rangerer over aftalen. I Danmark har vi uskrevne andelsretlige grundsætninger, som godt nok gælder på højde med lov, men de er ikke en nedskrevet lov, og de overtrumfes af individuelle aftaler, siger Kjartan Poulsen.
Flere gange i løbet af debatten fremhævede advokat Lauge Fastrup, at LDM sådan set bare har ét ønske til Arla. Nemlig at Arla blot giver andelshaverne et papir med tre linjer, hvor der står, at danske andelshaveres juridiske stilling pr. 1. januar 2019 stadig gælder.
Professor Søren Friis Hansens sidste råd til bestyrelsen i LDM lød.
- I skal prøve at finde det rette forum i Arla, hvor I kan stille alle disse tvivlsspørgsmål, sagde han.
