Alle varebiler har skullet have ny attest inden 1. juli, og det er væltet ind med ansøgninger til Færdselsstyrelsen. Derudover er mange af ansøgningerne også mangelfyldte. Færdselsstyrelsen har ikke nået at behandle alle ansøgningerne - heller ikke de, der er indsendt inden fristen 1. april.

Derfor har Færdselsstyrelsen bedt politiet om ikke at uddele bøder i perioden 1. juli til 30. september. Politiet vil i perioden forholde sig vejledende over for de varebilschauffører og vognmænd, der standses og kontrolleres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye regler for tilladelses- og uddannelseskrav på varebilsområdet træder i kraft den 1. juli.

De indebærer blandt andet, at virksomheder skal være i besiddelse af en tilladelse, hvis virksomheden efter den 1. juli fortsat skal køre godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret varebil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2000 kg og fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods.

Kun hvis varebilen bruges til godskørsel får det økonomisk og praktisk betydning for ejeren og/eller chaufføren. Loven gælder for varebiler mellem 2 og 3,5 tons totalvægt.

Der er tale om firmakørsel, når håndværkere transporterer materiale, som skal bruges i virksomheden. Det samme gælder entreprenører, der transporterer materialer til brug for arbejdets udførelse. Det kan for eksempel være grus eller sand til et vejbyggeri.

Under firmakørsel hører også transport af gods, som virksomheden lejer, låner, udlåner eller er i besiddelse af med henblik på for eksempel køb, salg eller reparation. Har man leaset sin varebil, skal leaseren selv sørge for at ansøge om ny attest.