Der er et stort uløst behov for generationsskifter inden for landbruget, mener Sagro.
- Landmænd bliver ældre og ældre og unge er klar, men finansiering mangler, siger cheføkonom Morten Dahl Thomsen, Sagro.
Aldersfordelingen indenfor erhvervet tilsiger, at der er mange bedrifter som skal skifte ejer - enten til fortsat drift for den enkelte landbrugsbedrift eller til sammenlægning med eksisterende bedrifter.
- Gennemsnitsalderen i landbruget stiger med 360 dage om året, det er et billede af, at der stort set ikke kommer unge i gang som selvstændige indenfor landbruget. Kigger vi 5-10 år frem vil der næsten ikke være mange landmænd under 40 år i gang som selvstændige, siger Morten Dahl Thomsen.
- Vil vi have et erhverv med dynamik og udvikling, er det nødvendig med en passende rekruttering til erhvervet, understreger han.
Høje afkast
Udviklingen med få generationsskifter sker på trods af, at unge i dag faktisk kan tjene rigtig gode penge ved at etablere sig i landbruget, mener Sagro.
Priserne på landbrugsejendomme er nu i et leje, som giver baggrund for et højt afkast og lave nulpunktpriser til mælk og svinenotering.
De regnskabsresultater, som Sagro har for de unge, som er etableret indenfor de sidste tre år, viser en væsentlig bedre indtjening sammenlignet med gennemsnittet.
Årsagen er blandet andet, at gælden er lavere grundet en fornuftig og rentabel købspris. Der er ikke for meget gæld, som er vanskelig at forrente.
- Samtidig er de dygtige, og det løfter effektivitet og indtjening, siger Morten Dahl Thomsen.
Svært at skaffe finansiering
- Vi oplever ganske enkelt, at det er for svært at skaffe finansiering til de ejendomme, som sælges i fri handel. Der er lavet mange gode tiltag på det seneste vækstlån/etableringslån eller den kommende sælgepantebrev ordningen. Det hjælper bare ikke, når pengeinstitutterne ikke vil medvirke til finansiering i landbruget og hellere siger nej til nye unge landmandskunder, siger Morten Dahl Thomsen.
Sagros erfaring er, at det i særlig grad er de største pengeinstitutter der siger nej, eller har et krav om egenkapital på 20-30 procednt for de unge.
- Det er også en måde at sige nej på, og er et udtryk for, at pengeinstitutterne ikke vil finansiere den del af købesummen som ligger efter de 70 procent, siger Morten Dahl Thomsen.
- Det efterlader unge med et nej fra flere pengeinstitutter, selv om de kommer med gode projekter. - Unge mister modet efter for mange nej er og opgiver at blive selvstændige, og det efterlader sælgere, som ikke kan få solgt en ejendom, som ellers er en sund forretning og måske har en passende gæld, siger Morten Dahl Thomsen.
De ejendomme, som er lettest at få finansieret, er de ejendomme, som er mere end 100 procent finansieret i forvejen, her har bankerne en interesse i, at der sker noget.
Et helt andet landbrug
Ganske få ejendomme som ellers er "levedygtige" sælges derfor til unge landmænd til fortsat drift. Ejendomme sælges ofte til sammenlægning med eksisterende større bedrifter, som derved bliver endnu større.
- En udvikling som vil betyde endnu mere fart på strukturudviklingen i retningen af store bedrifter. Med få unge landmænd som starter på ?egne? bedrifter vil landbruget ændre sig, mangfoldigheden vil blive mindre og en del af dynamikken i erhvervet vil forsvinde, tror jeg, siger Morten Dahl Thomsen.
- Udviklingen betyder også, at vi i højere grad vil se eksterne investorer med i ejerkredsen i de enkelte landbrug. Det er en positiv udvikling, som vil tilføre egenkapital og viden til erhvervet, siger han.
Pengeinstitutterne er positive overfor at eksterne investorer er med i ejerkredsen, herved minskes behovet for finansiering i pengeinstitutterne.
- Dog ser vi, at en række pengeinstitutter og kreditforeninger kræver personlig hæftelser fra investorernes side - hvilket får mange investorer, som ellers tror på landbruget, til at trække sig hvilket er ærgerligt, når der er brug for risikovillig kapital, siger økonomen.
- Hvis vi skal have mere gang i ejerskifter og generationsskifter er der behov for at pengeinstitutterne ser positivt på de unges indtjeningsmuligheder, så de unge ikke taber modet på en tilværelse som selvstændig i landbruget, siger Mogens Dahl Thomsen.
