Abonnementsartikel

Forskere ved Aarhus Universitet gennemfører hvert halve år en risikovurdering af nye planteskadegørertrusler i Danmark.

Det er velkendt, at klimaforandringer bidrager til, at Danmark i fremtiden forventes at få et varmere klima med mere vand om vinteren og mere tørke om sommeren, skriver DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, i deres nyhedsbrev. Det vil alt andet lige påvirke dansk landbrug - og en af de ting, som man allerede nu kan være opmærksom på, er potentielle nye planteskadegørere.

Landbrugsstyrelsen har derfor bedt forskere fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet om at gennemføre en risikovurdering af nye planteskadegørere. Der er tale om en løbende opgave, der gennemføres hvert halve år, og listen er netop udkommet for anden gang. Første gang indeholdt liste i alt 18 potentielle skadegørere, mens den nye liste er udvidet med 26.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er Landbrugsstyrelsen, der på baggrund af internationale databaser og andre tilgængelige informationer, indhenter oplysninger om potentielt nye og alvorlige skadegørerrisici for Danmark. Styrelsen lister herefter de skadegørere, som ikke tidligere er fundet herhjemme, men som umiddelbart vurderes at kunne udgøre en risiko på sigt.

Nødvendige forholdsregler

Det er herefter op til forskerne på Aarhus Universitet at vurdere skadegørerne og anføre symptomer på skade, værtsplanter, spredningsveje, kendetegn, udbredelse, samt vurdere om skadegøren kan etablere sig i Danmark. De bliver ligeledes bedt om at overveje de mulige økonomiske, produktionsmæssige, miljømæssige og kulturelle konsekvenser, hvis skadegøren kommer til landet, skriver DCA.

Sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi, Mogens Nicolaisen, er tovholder på opgaven. Han forklarer:

- Hvis vi skal kunne træffe de nødvendige forholdsregler, er det vigtigt at vide, hvilke skadegørere som udgør en trussel for dansk planteavl.

De skadegørere, som ønskes risikovurderet, er planteskadegørere, som ikke tidligere er fundet her i landet, men hvor der eksempelvis er konstateret fund i omkringliggende lande og lande, som vi samhandler med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der fokuseres først og fremmest på nye skadegørere, som endnu ikke er EU-karantæneskadegørere, også kaldet "new and emerging risks", men også på eksisterende EU-karantæneskadegørere, som aldrig er fundet i Danmark, eller som eventuelt optræder på nye værtplanter eller i en helt ny sammenhæng.