Når høsten skal bjærges, er det først og fremmest vejret, der kan drille. Der er mange kroner på spil, og tiden kan blive den knappe faktor. God planlægning kan bidrage til at mindske risikofaktorerne.

Høstperioden består af en lang kæde af opgaver, som skal udføres, og de fleste skal udføres i den rigtige rækkefølge. Mejetærskeren skal frem og tilbage over marken mange gange, hvor antallet afhænger af arbejdsbredden. Derefter skal der presses og bjærges halm. Raps og andre afgrøder skal sås. Det ekstra krydderi til opgaverne er vejret, som kan være for vådt eller for tørt. Det kan være en kunst at få det hele til at gå op, med mindre alt omkring høsten er planlagt i detaljer, og der er truffet alle de nødvendige aftaler.

Planlægning er en forudsætning

En god planlægning kan vinde over stor kapacitet, men ikke over kombinationen af stor kapacitet og fremragende planlægning. Det er ikke tilstrækkeligt at investere i mejetærskerkapacitet, hvis den ikke bliver udnyttet på grund af flaskehalse i logistikken. Og selvom alt er planlagt, kan det ikke altid gennemføres, for vejret kan gennemhulle selv den bedste planlægning. Derfor er det vigtigt med en plan B, som træder i kraft i tilfælde af en vanskelig vejrperiode.

Hvert år afslører markerne, at nogle landbrug er færdige med at høste før andre og det skyldes ikke bedre vejr, men ofte en mere effektiv planlægning. Det kan være, at de starter høsten tidligere og vælger at starte tørreriet. Bliver det tørvejr i høsten, fik man høstet med lidt tørringsomkostninger. Bliver det ustadigt vejr, kan man være heldig at få høstet alligevel, men til endnu større totale omkostninger.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Aftaler med eksterne samarbejdspartnere

Hvis egne maskiner suppleres med hjælp fra maskinstationen, eller maskinstationen skal klare det hele, forudsætter det en aftale i god tid, så maskinstationen kan planlægge og disponere med mandskab og maskiner.

rich-media-1
Hvis egne maskiner suppleres med hjælp fra maskinstationen, eller maskinstationen skal klare det hele, forudsætter det en aftale i god tid, så maskinstationen kan planlægge og disponere med mandskab og maskiner. Arkivfotos: Morten Damsgaard.

Det skal også planlægges, hvis halmen skal sælges. Det kan være til andre landmænd, til opvarmning, biogas eller andet. Der skal træffes klare aftaler, og de skal på plads i god tid. Hvis man som halmleverandør opkøber halm hos andre landmænd, er konkrete aftaler i god tid med til at begrænse panik-handlinger på halmområdet og sikre et stabilt marked.

De, der venter til sidste øjeblik med at træffe aftaler, kan være heldige, at det går godt, men hvis der er planlagt i god tid, er der mere overskud til at træffe nye beslutninger og foretage ændringer i planlægningen, når der er behov for det. Der er landmænd og maskinstationer, som mestrer denne disciplin til UG.

Vi kan ikke styre vejret

Digitaliseringen har givet bedre muligheder for planlægning. Vi kan ikke ændre på vejret, men en lang række vejrtjenester giver nye muligheder for at vide, hvordan vejret bliver i den nærmeste fremtid.

DMI har nye opdaterede muligheder for at hente lokale vejrudsigter på mobiltelefonen. Også fra udlandet er der gode vejrapps, her skal blot nævnes den tyske Vejr og radar og den norske Yr, ligesom Field Sense har satellitter til at følge vejret.

Maskinerne og mandskab

Høstmaskiner uden en gennemgang inden høst, er som at spille i lotteriet. Der findes gode eksempler på at leverandørens værksted er blevet inviteret ud til landbrug og maskinstationer for at klargøre maskiner i samarbejde med ejeren og maskinførerne.

Er der tale om nye maskiner, som skal i marken for første gang, er det rigtig godt for maskinføreren at få leverandøren med ved igangsætning og en senere opfølgning. Selv om de nye maskiner næsten kan tænke selv og indstille sig selv, bliver de aldrig bedre end maskinførerens formåen. Det kan blive rigtig dyrt med maskinstop i høst, og det kan betyde en stor forskel, hvis leverandøren har en effektiv hotline som maskinføreren har adgang til.

Høstmaskiner på landvejen

Konsekvensen af strukturudviklingen indenfor landbruget er, at landbrug og maskinstationer skal ud på offentlig vej for at komme ud til marken med mejetærskere og pressere. Det kan syntes som noget sekundært, da det ikke er produktivt arbejde. Men det er særdeles vigtigt at tænke på og planlægge sikkerhed ved kørsel på vejen, med mindst mulig gene for de øvrige trafikanter, samtidig med at man selv kan komme hurtigt og sikkert frem.

rich-media-2
Det er særdeles vigtigt at tænke på og planlægge sikkerhed ved kørsel på vejen, med mindst mulig gene for de øvrige trafikanter, samtidig med at man selv kan komme hurtigt og sikkert frem.

Når alle kørselsruter er planlagt, og grene og andet er klippet af for at sikre udsynet alle indkørsler til marker og til gård, så er der gjort nyttige forberedelser.

Ekstra højtplacerede lygter

Det er tilladt at montere ekstra, højtplacerede baglygter på både traktorer og vogne, og de er meget effektive. Vi ved, at mange uheld sker ved venstresving, og når en forankørende bil spærrer for udsynet til de normalt placerede lygter, er der stor risiko for uheld. Der er allerede en del maskinstationer og landbrug, som konsekvent har monteret ekstra, højtplacerede baglygter på både traktorer og vogne mv.

{% image: 6 %}

Ofte strækker høsten sig til de mørke timer, og alle lygter og reflekser skal virke sammen med rotorblink og eventuelle blitzlamper. Er der tvivl om, hvorvidt der er lygter og rotorblink nok på køretøjet, kan det anbefales at montere flere. Rotorblink skal kunne ses hele vejen rundt om køretøjet.

Kamera på køretøjerne

Desværre sker der uheld, når der bakkes med mejetærskeren. Det sker eksempelvis ved skærebordsstop, hvor maskinføreren vil bakke for at prøve at køre frem igen. Hvis der går en person bag maskinen, kan der hurtigt ske en ulykke.

rich-media-4
Monter kamera bag på alle høstmaskiner, det er en beskeden investering i forhold til den ekstra sikkerhed, det kan give.

Monter derfor kamera bag på alle høstmaskiner, det er en beskeden investering i forhold til den ekstra sikkerhed, det kan give. Et frontkamera på traktoren giver bedre mulighed for at se, når man kører ud fra indkørsler, hvor oversigtsforholdene er ringe på trods af, at der er udført klipning og beskæring af træer og grene.

Brandsikring

Den ekstreme tørke i 2018 var anledning til mange markbrande, fordi en lille gnist var tilstrækkelig til at antænde de tørre strå. Der er krav om, at der skal medbringes pulverslukkere, som ikke må være ældre end 5 år.

Det anbefales at montere en ved førerhuset og en seks kg slukker på hver side af mejetærskeren samt at medbringe en brand-dasker som ekstra sikkerhed. Der kan med fordel suppleres med et automatiske brandslukningsanlæg, som forsikringsselskaberne anbefaler og som de kvitterer for med at fjerne selvrisiko.

Det er også værd at bemærke, at der blev forhindret mange markbrande i 2018, ved at landmand/maskinstation havde medbragt en gyllevogn fyldt med vand i marken.

Effektiv og regelmæssig rengøring af mejetærskere og pressere skal planlægges ind i høstarbejdet for at forebygge brand. De fleste brande sker sidst på eftermiddagen, så en planlagt rengøring i løbet af høstdagen kan forhindre brand. Desuden er der risiko for brand, hvis en varm høstmaskine køres direkte ind i maskinhuset, før den er rengjort.

Hjadstrup Maskinstation ved Otterup fik en god ide til at forhindre, at skærebordets slæbesko forårsager gnister og starter en brand. De kørte til byggemarkedet og købte en nylonplade, som de monterede på slæbeskoen og derved undgik gnister.

rich-media-5
Hjadstrup Maskinstation ved Otterup fik en god ide til at forhindre, at skærebordets slæbesko forårsager gnister og starter en brand. De kørte til byggemarkedet og købte en nylonplade, som de monterede på slæbeskoen og derved undgik gnister. Foto: Mogens Kjeldal.

Halm

Der bjærges to til tre millioner ton halm årligt. Omregnet i læs overstiger det 100.000 læs. Transporten foretages af både lastbiler og halmvogne efterspændt traktorer. Med traktor og halmvogne kan en totallængde på 22 meter benyttes til kørsel mellem mark og gård.

De ældre halmvogne får ikke den nødvendige opmærksom i forhold til at være sikkerhedsmæssigt i orden. Det bør indgå i planlægningen, at halmvognen bliver sikkerhedsmæssigt gennemgået. På vejene mødes man alt for mange halmvogne, hvor lygter og reflekser ikke virker, og der er også eksempler på bremseprøver, som viser, at bremseevnen slet ikke er tilstrækkelig.

Der skal være stropper omkring alle baller. Der er nye metoder på vej, hvor man automatisk kan overdække og låse læsset fast, uden at skulle anvende stropper. Det sparer både tid og højner sikkerheden for medarbejderne. De fleste værker har fraveget et generelt krav om net ved levering, men hvis halmen drysser og generer den øvrige trafik, så skal der anvendes net eller anden overdækning.

Når alt er gennemtænkt og planlagt, kan høsten blive en succes selv om vejret kan drille.