Vi har lige haft to klimavalg. Det store folkemøde på Bornholm er udråbt til et klimafolkemøde. Alle steder taler man om klimaet, men de konkrete løsningsforslag blæser i vinden.
Bæredygtigt Landbrug har med sin strategi for dansk planteavl nogle konkrete bud, der kan hjælpe klimaregnskabet på rette vej. Regn dog landbrugets positive bud med:
? Landbrugets afgrøder er langt den største optager af CO2. Den samlede optagelse på Danmarks 2,5 millioner hektar dyrket jord er ikke under 30 millioner tons årligt.
? En god, velgødet hvedemark optager 16-17 tons CO2. Roer og græs optager mere, andet lidt mindre.
? Hvis landbruget fik lov at bruge de nødvendige næringsstoffer, kunne vi binde 4,5 millioner ton CO2 årligt i landbrugsjorden.
Lad ikke frygt og handlingslammelse få overtaget.
Kære politikere på Christiansborg og på Bornholm - lyt nu til fakta og tag konstruktivt fat med tiltag, der kan hjælpe klimaregnskabet. Landbruget er en del af løsningen.