Landbrugsuddannelsen på Jernbjerggard lægger driften af 70 hektar jord om til økologisk landbrug.

Økologi fylder nu så meget i danskerne hverdag og i deres valg af fødevarer, at erhvervsskolen ZBCs landbrugsuddannelse på Jernbjerggaard i Slagelse lægger driften af samtlige 70 hektar jord om til økologisk landbrug. Det skriver SN i en artikel.

- Vi har valgt at skille os markant ud. Det er det her, vi vil specialisere os inden for. Vi vil gerne være faglige spydspidser inden for fødevare-produktion. Forbrugerne efterspørger det, der er i det hele taget en øget bevidsthed om den grønne dagsorden, og jeg mener, det er vigtigt, at erhvervsskolerne spiller ind på udviklingen, siger områdeleder på Jernbjerggaard, Frederikke Tom-Petersen til SN.

Uddannelsen til konventionel landmand fortsætter sideløbende med det nye øko-tilbud. De to uddannelser skal sameksistere og lære af hinanden.

Når et konventionelt landbrug skifter til økologisk drift, er der en omlægningsperiode på to år, før produkterne må sælges som økologiske. Der er til gengæld forhøjet hektarstøtte at hente i de to år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det bliver Randi Vinfeldt fra Ugerløse, der skal stå i spidsen for den nye uddannelse.