Der er stor opmærksomhed omkring mulighederne for præcisionslandbrug og sprøjtning. Det er tilbagemeldingen både fra politisk hold, blandt udviklere, konsulenter og landmænd. Desværre er det dog ofte sådan, at landmanden får viden om mulighederne og teknologierne på området, langt senere end han burde. Det er én af udfordringerne ved indførelse af præcisionslandbrug, manglende viden derude, hvor det gælder, mener Datalogisk.
- Virksomheder og udviklere skal være bedre til at få viden og muligheder ud på markedet og direkte til landmanden. Derudover er det vigtigt at få sat de enkelte teknologier i en kontekst og fortælle, hvordan teknologierne kan arbejde sammen til fordel for landmanden, mener Per Andersen, Datalogisk.
Netop derfor har Datalogisk søsat flere erfagrupper for landmænd samt deltaget i partnerskaber med øvrige virksomheder. Blandt andet i Miljøstyrelsens Partnerskab for Præcisionssprøjtning, hvor ét af målene er at kommunikere tilgængelig og brugbar teknologi og viden ud til relevante målgrupper. Hvad er muligt på nuværende tidspunkt, hvad ligger der af værktøjer, og hvordan arbejder de sammen. Der er rigtig god tilslutning til disse initiativer.
Erfagruppen
Lige nu har Datalogisk i samarbejde med Albrecht Agro en erfagruppe kørende. Her skal 10 deltagende landmænd introduceres til tilgængelig teknik og værktøjer for at fremme præcisionslandbrug på deres bedrift. Derudover er der selvsagt videndeling og sparring deltagere imellem omkring deres egne erfaringer. Fælles for dem alle er, at de faktisk har programmer og udstyr på bedriften, som gør dem i stand til at kunne udføre gradueret tildeling i marken ud fra en tildelingsfil, det bliver bare ikke brugt.
- Erfagruppen tager udgangspunkt i, hvordan du kan indføre præcisionslandbrug på din bedrift, uden at du skal foretage en stor investering i nye maskiner. Målet med erfagruppen er lettest muligt dataflow fra generel planlægningsstrategi, tildelingskort, maskine og til registrering, siger Per Andersen fra Datalogisk.
Der er flere faktorer, som er medvirkende til at præcisionslandbrug og præcisionssprøjtning ikke er kommet i gang på en pågældende bedrift. På trods af perspektiverne om mere ensartede marker og bedre udbytter, er det helt almindeligt tidspres og usikkerhed om afkast, som er fremtrædende. Det fremhæver konsulent Lars Albrecht fra Albrecht Agro.
- Meget få landmænd har både tid og interesse til at arbejde med disse ting selv, de har rigeligt at gøre med at nå de nødvendige opgaver nogenlunde rettidigt. De fleste har en del af deres maskinpark, som kan udføre præcisionsdeling, men det kræver en del arbejde at få det til at virke i første omgang, siger Lars Albrecht, Albrecht Agro.
Valide data
Den manglende tid er et stort omdrejningspunkt, og derfor laver flere producenter automatiserede løsninger. Det er dog ikke altid, at de står mål med, hvad landmanden har brug for. Får han en dårlig oplevelse med ikke valide data, eller data som ikke stemmer overens med hans egen viden om marken, så kan det være svært at komme videre derfra.
Det er Lars Albrechts erfaring, at det kræver en faglig hånd for at præcisionsjordbrug skal lykkes ude hos landmanden. I erfagruppen introduceres landmanden for de ting, der virker. Datalogisk tager sig af de tekniske elementer såsom udarbejdelse af tildelingskortet i Næsgaard Mark, og Albecht Agro tager udgangspunkt i, hvad der sker ude i marken.
Ole Christiansen driver sit landbrug i Gadstrup Syd for Roskilde, fordelt på 200 hektar dyrker han græs- og havefrø og korn. Efter han var startede med en gradueret kalk-tildeling i marken, blev han nysgerrig og ville gerne blive klogere på området. Han deltog derfor i den præcisionserfagruppe, som startede i vinteren 2018.
- Vigtigheden af at vægte sine markdata, forholde sig til dem og bruge dem aktivt er nok det, jeg mest tager med fra vores møder, fortæller Ole Christiansen og fortsætter: - At drøfte dem med andre og begynde med de lavt hængende frugter først gav rigtig god mening for mig, siger han.
Ole Christiansen mener, at emnet præcisionsjordbrug ofte skrives op, hvilket er med til at gøre det uoverskueligt for landmanden at komme i gang. Der skal som det første opnås en basisviden.
- Man starter ikke ud med jaguar-modellen med det samme. Jeg har lært at flytte input rundt på marken, og med det har der været netto-penge at spare, for eksempel er et biomassekort guld værd, siger Ole Christiansen. En del af udførelsen af præcisionsjordbrug skal dog ses som en investering, som giver afkast i løbet af nogle år, påpeger han.
Ikke så svært endda
På et af møderne i erfagruppen arbejder deltagerne med tildelingskort i Næsgaard Markkort. Alle arbejder med Næsgaard Mark til dagligt, men brugen af tildelingskort til sprøjten, gødningssprederen eller såmaskinen for at opnå en gradueret tildeling i marken er ukendt. Mødet er udformet som en workshop, hvor brugerne med deres egen medbragte PC får fingrene helt ned i praktikken omkring udarbejdelse af kortet. Specifikt blev der arbejdet med et udsædskort til såmaskinen. Det er en god og enkelt ting at starte med, når landmanden skal i gang med præcisionslandbrug. I den sammenhæng blev der også diskuteret brugen af satellit fotos, hvilke grænseværdier der er ideelle for de forskellige næringsstoffer i marken samt generel vækstregulering.
Når først tildelingskortet er lavet og gemt på PC'en, er det enkelt at få kortet over på en USB-stick som tages med i traktoren, så den graduerede tildeling af såsæd kan udføres.
Der vil være omkring 7-10 møder, hvoraf de to har fundet sted. Det er ikke første gang Per Andersen og Lars Albrecht afholder en sådan møderække inden for præcisionslandbrug for interesserede landmænd. Derfor ved de begge, at formatet virker.
- Det der giver den enkelte landmand værdi er at få gennemgået sit udstyr, og få vist hvad det kan. Vi kommer også ud på flere bedrifter og ser præcisionsjordbrug i praksis. Her får deltagerne virkelig øjnene op for mulighederne, specielt når de ser, hvad en kollega får ud af det. siger Per Andersen.
Det er klart, at skal der overhovedet gennemføres brugbart præcisionslandbrug på en bedrift, så har den enkelte landmand også et ansvar. Både i form af tilegnelse af viden og i forhold til at kunne analysere de indsamlede markdata korrekt med hjælp fra de beslutningsstøtteværktøjer, som er tilgængelige. Men virksomheder og konsulenter skal i høj grad være med til at skabe rammer og fora for dette.
