I skrivende stund er EU-valget overstået, og resultatet af folketingsvalget kendes endnu ikke.

Men uanset udfaldet af folketingsvalget og den efterfølgende regeringsdannelse, bliver det spændende at følge med i, om landbruget direkte eller indirekte får en plads i regeringsprogrammet. Og vi kan nok være sikre på, at der vil være forskel på, hvordan tilgangen til landbruget vil være i tilfælde af en rød eller blå regering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om retorikken fra Folketingets venstre side har været hård og til tider rabiat mod landbruget - både i tiden før valget blev udskrevet og i selve valgkampen - har vi før set, at ministeransvar modner og dæmper den populistiske retorik.

Så man kan håbe, at det ikke går så galt, som valgkamptruslerne antyder, hvis regeringen bliver rød. Og hvis regeringen bliver blå, må vi håbe, at tilgangen til landbruget ikke bliver en primitiv leflen for byvælgere, men at saglighed og faglighed vinder over valgkampsretorik.

Med andre ord må vi håbe, at der kommer ro og stablitiet om både landbrugspolitikken og miljøpolitikken, så vi ikke behøver at frygte pludselige politiske overgreb, som vedtages for at imødekomme en oppisket folkestemning, som de selvsamme politikere har et stort medansvar for.

Ro og stabilitet vil give plads til at fokusere på dagligdagens faglige udfordringer hjemme på bedrifterne, og med et langsigtet perspektiv, bliver det også muligt at træffe strategiske beslutninger, som ikke bliver fældet af en ny politisk kurs næsten inden de er realiseret. Det er vigtigt, hvis landbrugserhvervet skal have mulighed for at disponere ud fra et fremtidssikret perspektiv.

Og i den sammenhæng har EU også stor betydning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er svært at drage entydige konklusioner på baggrund af EU-parlamentsvalget.

Det er selvfølgelig fint med en aktiv landmand - Asger Christensen - blandt de valgte - og en Søren Gade, der har mange relationer til landbrugserhvervet. Spørgsmålet er bare, om det batter i det store perspektiv. Mon ikke man skal passe på med at overvurdere betydningen af en landmand i parlamentet?

Store dele af landbrugspolitikken defineres ganske vist i EU, men den nationale implementering har vist sig at være helt afgørende for, om det bliver til at leve med nye EU-regler. Her har Danmark hidtil svigtet under tidligere regeringer.

Med landbrugskyndige EU-parlamentarikere er der måske håb for, at det bliver muligt at holde den danske regering - uanset farve - på dydens smalle vej og undgå fejltolkninger og overimplementering af nye EU-regler.