Det er svært at avle et højt udbytte på sandet jord. Det ved Johannes Madsen, markmand hos Uhrenholt alt om. Han har flere gange set gode sorter blive minimeret til lave udbytter på grund af utaknemmelig sandjord. Det har været svært at få udbytterne til at matche forventningerne, og derfor var det en positiv overraskelse, da 50 hektar raps begyndte at give et stabilt højt udbytte for bedriften.

- Vi er først begyndt at have raps på vores marker de sidste fire år, fordi vi har meget sandjord, hvor raps ikke klarer det godt udbyttemæssigt. Vi har før prøvet at avle raps på Uhrenholt for ni år siden, hvor det næsten ikke gav noget. Men med den nye sort, ser vi nogle ret høje udbytter. Især sidste år var utroligt positivt for vores raps, hvor vi kunne avle 48 tønder på sandjord, siger Johannes Madsen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kommer til at holde fast i at have raps, fordi det er gået så fantastisk godt. Det er en stabil sort, som klarer sig utroligt godt på vores marker, og der er mange sideskud.

Sorten er LG ARCHITECT forædlet af Limagrain. Johannes Madsen blev anbefalet sorten af sin DLF konsulent, da det er en robust og stabil sort, der er virus- og skulpeopspringsresistent samt passer godt til jordene i Vestjylland. Sorten er den mest udbredte rapssort i Europa i 2019, og leverer høje udbytter uanset vejr og dyrkningsforhold.

- Når jeg kigger på markerne nu, tegner det til at blive lige så godt som sidste år. Det beviser for os, at det godt kan lykkes at avle raps på sandet jord. Så nu holder vi fast i den, siger Johannes Madsen.

I alt driver Uhrenholt 900 hektar raps, majs, frøgræs og vårbyg, som primært bruges som foder til griseproduktion, og resten bliver solgt til DLF. Alt sammen med stor fokus på høje udbytter ved en rigtig sammensætning af sædskifter og sorter.

Ingen problemer med virus

Rapssorten LG ARCHITECT er en robust sort, der egner sig godt til alle slags jorde. Derudover er sorten både virus- og skulpeopspringsresistent. Det vægter højt hos Johannes Madsen, da han fik virus i rapsen i 2016, der generelt var et hårdt år for rapsavlen i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alle vores hektar med raps blev ramt af virus. Derfor har vi ledt efter en sort, der er resistent, hvis vi skulle risikere at få det igen. Med LG ARCHITECT undgår vi virus og får stadig et højt og stabilt udbytte på rapsen, siger Johannes Madsen, der understreger, at sorten har en god overvintring. Det betyder meget, ved en kraftig vestenvind samt lave og kolde jorder.

Limagrain er den eneste forædler på markedet, der tilbyder virusresistente sorter med opspringsgenetik. Virksomheden var også de første til at lancere de virusresistente rapssorter på markedet i 2014. Siden er LG ARCHITECT blevet suppleret med hybriderne LG ARTEMIS, LG AURELIA og LG AMBASSADOR. Limagrain har især fokus på hybrider, der er bedre til at modstå klimaudsvingene, og selve rapsforædlingen ligger ved Hannover i Tyskland.

- LG ARCHITECT har vist en enestående tilpasningsevne i hele Europa. Ingen andre hybrider har så suveræn tilpasningsevne, og det gør, at sorten er størst i Europa. Det er kombinationen af god vinterfasthed og en meget høj standfasthed sammen med virus- og skulperesistens, der gør, at LG ARCHITECT uanset forholdene står igennem med høje udbytter. Vores forsøg viser, at sorten giver et højt udbytte uanset jordtype, og derfor kan man dyrke vinterraps på skarp sandjord eller på en fed muld eller lerjord med LG ARCHITECT, fortæller produktchef for raps, korn og bælgsæd hos Limagrain, Thomas Jacobsen