I Kina er der udsigt til adskillige års kamp med AF, mener organisationen OIE, skriver Markedsnyt.

Vicedirektør i OIE, Matthew Stone, udtaler til Reuters Bureau:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kina vil kæmpe med afrikansk svinepest i mange år endnu. Situationen med ASF i Asien vil fortsætte, da der allerede er sket en betydelig smittespredning til kød og kødprodukter samtidig med, at fodring med køkkenaffald er vidt udbredt, siger han.

Mange forskningsresultater antyder, at udvikling af en vaccine kan være nært forestående. Men der kan gå lang tid, inden en vaccine er til rådighed på markedet, skriver L&Fs Markedsnyt.

Øget import af kød

Den totale import af svinekød i Kina for perioden januar-april ligger på 470.776 tons. En stigning på 8,5 procent sammenholdt med samme periode året før, hvor eksporten var 434.098 tons.

Kinas import af fjerkrækød og oksekød steg også med henholdsvis 62 procent og 75 procent i april måned 2019 sammenholdt med april 2018, skriver Markedsnyt.