Nu bliver det endnu lettere at holde styr på lageret af planteværn med Næsgaard Mark. Som en helt ny funktion i markstyringsprogrammet, kan man elektronisk hente sine følgesedler fra DLG, og samtidig bliver lageret automatisk opdateret.

Tryk blot på knappen "Hent følgesedler fra DLG" i lagerstyringsmodulet, og de vises på din PC-skærm. Man bliver altså fri for en manuel arbejdsgang med at taste en fysisk følgeseddel ind i programmet, skriver Næsgaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man henter følgesedlerne ind i Næsgaard Mark på PC'en, men kan altid få den aktuelle lagerstatus frem i Næsgaard Mobile, hvis man for eksempel står i marken eller fysisk på lageret.

- Med denne nye tyveriproblematik i landbruget, er vi ekstra glade for at kunne tilbyde denne løsning, og dermed gøre det nemmere for landmanden at holde sig selv og sin lagerbeholdning helt ajour samt derudover notere sig eventuelle uregelmæssigheder på lageret, siger Birger Hartmann fra Datalogisk.

Sprøjteplan på mobilen

Når først varerne er lagt på lager, og man på baggrund af din sprøjteplan udfører en behandling, for eksempel på mobilen, så bliver den mængde automatisk trukket fra lageret, og man kan med det samme se status på din lagerbeholdning.

Med lagerstyringsmodulet kan du nemt holde styr på, hvad du har på lager af planteværn, udsæd, handelsgødning og afgrøder.

Faciliteter i Lagerstyring:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Registrering af indkøb af handelsvarer.

- Elektroniske DLG-følgesedler.

- Handelsvare såsom kemi og såsæd bliver automatisk trukket fra lager ved udførsel af opgave.

- Registrering af indkøbspriser.

- Altid opdateret status for lager og indkøb af handelsvare.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Prisberegning ud fra forskellige prismodeller i handelsvare.

- Opdateret status for lager og indkøb af handelsvarer i Næsgaard Mobile.

- Afgrødelager.

- Beregning af indkøbslister ud fra planlagte behandlinger.