Abonnementsartikel

Både i Løkken, Fredericia og Stubbekøbing fortæller Bæredygtigt Landbrug om landbrugets situation og foreningens arbejde

Vendsyssel, Sydøstjylland og Falster er destinationerne for dette års traditionsrige og sædvanligvis velbesøgte sommermøder i Bæredygtigt Landbrug.

- Både vores medlemmer og andre interesserede er velkomne til at deltage i sommermøderne til en både hyggelig og givtig aften i landbrugets tegn. Vi vil inspirere de fremmødte landmænd med markvandring, spændende faglige indlæg, en god debat ? samt naturligvis lidt at spise, fortæller Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandag den 3. juni er det formandens egen bedrift på Trudslevvej 58 i Løkken, der huser det nordjyske sommermøde.

Tirsdag den 4. juni er Follerupgaard på Follerupvej 42 i Fredericia vært for det sydjysk/fynske sommermøde.

Og torsdag den 6. juni ? dagen efter såvel Grundlovsdag som folketingsvalget ? er det Skjørringe Gods på Skørringevej 1 i Stubbekøbing, der lægger marker til arrangementet for Sjælland og Sydhavsøerne.

Der er gratis adgang til sommermøderne. Alle steder begyndes der med markvandring kl. 17 på bedrifterne efterfulgt af aftensmad ved en pølsevogn. Herefter følger de faglige indlæg og debat, kun afbrudt af en kaffepause. Man forventer at afslutte møderne omkring kl. 21.45.