For første gang er der gaming på programmet, når et stort opsat e-sportsområde vil være at finde på Dyrskuepladsen med spillet Farming Simulator

Den virtuelle del af landbruget er på prøve, når der skal stakkes baller på tid i computerspillet Farming Simulator. Roskilde Dyrskue har sammen med Roskilde E-sportforening og elever fra Høng Landbrugsskole udviklet Danish Farm Tournaments, som er Farming Simulator i en e-sports udgave.

I år vil der være "trials", som er forberedelser til 2020, hvor Danish Farm Tournaments for alvor vil løbe af stablen på Roskilde Dyrskue.

Kom og vær med hele dagen på gårdspladsen ZOOM: Maskiner, som ligger i den sydvestlige del af pladsen. Der vil være turneringer hver dag 13-16 - tilmelding sker på standen ? og der er præmier til 1., 2. og 3. pladsen hver dag.