Danske Agrifarm A/S monterede tilbage i 2015 fire Agri AirClean luftrensere hos Kim Kjær Knudsens nybyggede slagtesvinestald på Sjælland med gulv-/punktudsug. I 2016 blev endnu fire Agri AirClean monteret ved Knud Kjær Knudsen nybyggede slagtesvinestald.

Disse otte Agri AirClean indgik herefter i omfattende test, som blev udført af Seges Svineproduktion, med henblik på optagelse på Miljøstyrelsens teknologiliste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er nu sket, da luftrenseren Agri AirClean nu officielt er optaget på den danske teknologiste og godkendt til anvendelse på alle stalde til svin og til alle dyregrupper til svin.

- Vi er særdeles glade for familien Kjær Knudsen som testværter, fortæller udviklingsdirektør Erling Friis Pedersen.

Punktudsug

Man fortæller, at Agri AirClean er testet på punktudsug, hvor koncentrationen at ammoniak og lugt er særlig høj, og er derfor en særdeles robust teknologi til at fjerne ammoniak og lugt. Godkendelsen omfatter luftrens ved gulvudsug eller punktudsug, ved f uldrens af staldluft og ved delrens af staldluft, som typisk er 20 procent af den maksimale ventilation.

Agri AirClean er en kemisk to trins luftrenser som i én proces frarenser ammonik og lugtemission. Agri AirClean er godkendt med  rensegrader på 91 procent ammoniakog 83 procent lugt.

Der er givet en række miljøgodkendelser de sidste to til tre år hvor punktudsug er anvendt som teknologi. Ifølge Agrifarm har Miljøstyrelsen siden december 2018 blokeret for anvendelsen af disse miljøgodkendelser, og de kan nu føres ud i livet ved at inddrage Agri AirClean luftrenseren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen ændringer i godkendelse

- Vi vurderer at den miljøteknologi, som er anvendt i miljøgodkendelsen, uden problemer kan erstattes af Agri AirClean, fordi renseeffekten på Agri AirClean er den højeste på markedet, fortæller Poul Erik Christensen, produktchef hos Agrifarm.

Han mener derfor, at det ingen indflydelse får på svineproducenternes planer og omfanget af deres staldprojekt, ligesom det heller ikke vil gøre staldprojektet dyrere.

- Når man kombinerer punktudsug med Agri AirClean skal man kun rense 10-16 procent af luften. Det gør luftrensning til en billig miljøteknologi, og meget billigere end eksempelvis rensning af al staldluften, fortæller Agrifarm.