I efteråret 2008 blev der kørt mere kalk på markerne, end der ellers er leveret de seneste sæsoner. Men nu i foråret 2009 er leverancerne gået næsten helt i stå. Sådan bliver det fortalt fra leverandører og maskinstationer, der arbejder med kalkudbringning. Det er opfattelsen, at kalkningen er gået i stå, fordi land-mændene på den måde sparer øjeblikkelig likviditet i en økonomisk presset situation.
- Effekten mærker landmændene ikke på kort sigt, men kalkning er en investering på linje med andre investeringer, der giver gevinst på længere sigt. Når der er stramme tider, investeres der mindre, siger Kurt Lundsgaard Andersen fra maskinstationen Egekærslund A/S ved Odense.
Der bruges for lidt kalk
På Landscentret fører specialkonsulent, gødning Torkild Birkmose statistik over forbruget af kalk. Han bekræfter, at kalkforbruget gennemsnitligt er under det niveau, det burde være for at vedligeholde et passende reaktionstal. Forbruget for 2008 er ikke gjort op endnu. Men forbruget har i de foregående fem år gennemsnitligt været på 457.600 ton omregnet til ren kulsur kalk (kalk med 100 procent neutraliseringsevne). Forbruget varierer meget fra år til år - fra 382.000 til 537.000 ton - afhængigt af forholdene for udbringningen
- Som tommelfingerregel siger vi, at der skal tilføres 2 ton jordbrugskalk pr. ha hvert femte år. Der dyrkes cirke 2,5 millioner hektar i Danmark, men det skønnes, at kun to millioner hektar har behov for kalk. Hvis vi regner med 70 procent kulsur kalk i den kalk, der udbringes, er behovet 500.000-600.000 ton kulsur kalk om året, forklarer Torkild Birkmose.
Med lidt hovedregning fortæller det os, at der bruges i underkanten af den kalkmængde, der skønnes at være behov for på længere sigt.
Direkte skade ved lave reaktionstal
Behovet for kalkning varierer efter de lokale forhold. Jordtyper (ler og organisk stof), sædskiftet med afgrøder af varierende tolerance overfor kalkmangel og anvendelse af husdyrgødning giver varierende behov for kalktilførsel.
- Vi kan generelt kun registrere et svagt fald i reaktionstallet, og det sker langsomt, selv om der nu kun kalkes med en tredjedel af den kalkmængde, der blev brugt for 25 år siden. Når kalkforbruget i dag er så meget lavere, skyldes det mest af alt, at behovet er lavere, fordi udnyttelsen af kvælstof i dag er meget bedre. Overskud af kvælstof forsurer nemlig jorden. Landmændene vil selvfølgelig gerne spare på udgiften til kalk. Men reaktionstallet har betydning på flere måder. Lave reaktionstal kan være en fordel for udnyttelse af mangan, mens fosfor bliver bundet ved reaktionstal under 5,5, og der kan ske direkte skade med aluminiumsforgiftning, som giver gule pletter og misvækst. Specielt vårbyg er følsomt. For højt reaktionstal fastlægger også fosfor. Man skal altid holde et reaktionstal over seks, men det er også tilstrækkeligt. På lerjord kan det dog være formålstjenligt med et højere reaktionstal for at opnå en god jordstruktur, forklarer chefkonsulent, gødning Leif Knudsen på Landscentret.
Lavt reaktionstal koster udbytte
- Det er dumt ikke at holde et passende reaktionstal. Det koster udbytte, fortsætter Leif Knudsen.
- Passende reaktionstal har indvirkning på tre forhold: For det første sikrer et reaktionstal på seks tilgængelighed af gødningens næringsstoffer. For det andet medvirker høje reaktionstal til god jordstruktur på svære lerjorde. Her kan et reaktiostal på over syv være formålstjenligt. For det tredje modvirkes sygdomme som kålbrok og rodbrand, der er udbredt ved lave reaktionstal. Derfor skal der udtages jordprøver mellem hvert femte og ottende år. Man skal kende sine reationstal ? også på tidligere brakarealer og på forpagtede arealer, pointerer chefkonsulenten.
Kalk koster 15 procent af gødningsprisen
Direktør Jens Søndergaard fra Dankalk opfordrer til at holde gødningsprisen op mod kalkprisen.
- Kalk koster cirka 15 procent af, hvad gødning koster. Derfor er det en god forretning at holde reaktionstallet i orden og udnytte værdien af den dyre gødning. Forbruget af kalk har svinget meget igennem tiderne. I 1980?erne kalkede man for meget, fordi flydende ammoniak krævede megen kalk. Det gav problemer med lyspletsyge. Så stoppede man kalkningen så længe, at reaktionstallene blev for lave. I de senere år er der kalket igen, men ikke nok, siger Jens Søndergaard.
Positionsbestemt spredning af kalk
- Alle ved, at kalk giver bedre udnyttelse af den dyre gødning, men det er ikke direkte målbart her og nu. Og nu, hvor vi har mindre sukkerroedyrkning, mangler vi højværdiafgrøder, der kan betale for kalkningen, fortsætter Kurt Lundsgaard Andersen fra maskinstationen Egekærslund A/S.
- Vi investerede i GPS-udstyr for fem år siden, så vi kan dosere kalken efter behovet hen over marken. Det kan spare kalk og koster ikke meget mere i forbindelse med spredningen. Idéen er helt rigtig, men det bliver alligevel ikke brugt, forklarer Kurt Lundsgaard Andersen.
- For at udnytte GPS-systemet kræver det udtagning af flere jordprøver, flere analyser, mere korttegning og flere konsulenttimer. Så vælger landmændene at købe kalk for pengene i stedet, og så doserer vi efter, hvor landmanden ved, at behovet er størst. For eksempel med to ton pr. hektar over det meste af marken og fire ton i det hjørne, hvor landmanden ved, at jorden er kalktrængende. 70-80 procent af den kalk, vi bringer ud, er i øvrigt magnesiumkalk - en blanding af jordbrugskalk og dolomitkalk, der indeholder 2,5 procent magnesium. Det er den billigste måde at tilføre magnesium på, siger Kurt Lundsgaard Andersen.
