Holstebro Struer Landboforening har fået plads i en travl statsministers program, når han og lokale folketingskandidater for de øvrige partier tørner sammen lørdag den 25. maj hos Nørgård Agro i Hogager.

- Vi vil på mødet gerne diskutere landbrugets betydning i forhold til velfærden, siger formand for Holstebro-Struer Landboforening, Kristian Gade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formanden ser også frem til at høre politikernes holdning til, at landbruget selv byder ind med at være en del af løsningen på aktuelle og fremtidige klimaudfordringer.

Endelig er det for Kristian Gade også vigtigt at høre folketingskandidaternes syn på, hvordan man sikrer, at området fortsat er en attraktiv del af bo og bosætte sig i.

De lokale folketingskandidater og statsminister Lars Løkke Rasmussen er bedt om at præsentere deres holdninger til og drøfte nogle af de varmeste emner i valgkampen:

- Grøn omstilling.

- Klima og landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvor skal pengene komme fra?

- Arbejdskraft til fortsat udvikling.