Finansiering af unoterede selskaber og aktier

Finansiering af unoterede selskaber kan ske ved et bredt spekter af forskellige værktøjer. Navnlig inden for landbrug har der været stor fokusering på finansiering, da mange landmænd driver virksomhed i personligt regi og dermed under virksomhedsskatteordningen ? en ordning, der ikke kan indeholde aktier.

Udlån fra virksomhedsskatteordningen til et privatejet selskab vil typisk også blive behandlet som en hævning. Finansiering af selskaber inden for landbruget har derfor en særlig relevans set fra en skattemæssig synsvinkel. Fælles for finansieringstiltagene er, at de alle forøger det pågældende selskabs kassebeholdning på aktivsiden.

Der er derimod forskel på, hvordan modposten ? passivsiden ? behandles i relation til de forskellige finansieringsmuligheder. Overordnet sondres der imellem finansiering ved egenkapital og finansiering ved låneoptagelse. I denne artikel sættes der fokus på finansiering ved egenkapital, nemlig aktier.

Aktiebegrebet

En aktie er kendetegnet ved, at aktionæren ejer en omsættelig formuefordel, der typisk giver forvaltningsbeføjelser og økonomiske rettigheder i relation til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier.

Begrebet aktie skal her forstås bredt som ejerandele i aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber samt lignende selskaber ? eventuelt udenlandske selskaber.

Beskatning

Beskatningen ved aktier i unoterede selskaber sondres der overordnet imellem afkast og gevinst-beskatning samt hvem aktionæren er ? en fysisk person eller et selskab.

Afkast af aktier er udbytte. Er aktionæren en fysisk person, beskattes udbytte som aktieindkomst med satserne 28, 43 eller 45 procent.

Er aktionærerne et selskab, kan udbytte beskattes på tre måder: (i) som skattefri udbytte, hvis det udbyttemodtagende selskab har en ejerandel på mindst 10 procent af kapitalen, og denne ejerandel opretholdes i en periode på mindst 12 måneder indenfor hvilken periode udbytteudlodningen skal foreligge og at det udbytteudloddende selskab er beliggende i EU, i en stat Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med eller er en del af en international sambeskatning.

(ii) Udbyttebeskattes ved, at 66 procent af det udloddede beløb medregnes i den skattepligtige indkomst, hvis betingelsen i punkt 1 ikke er opfyldt.

(iii) Udbyttet kan være 100 procent skattepligtig, hvis aktionæren er næringsdrivende. I den foreliggende skattekommissions-rapport lægges der op til en ændring af afkastbeskatningen. Enten beskattes udbyttet som anført ved (i), eller også er udbyttet 100 procent skattepligtig.

Gevinst- og tabsbeskatningen beror også på, hvem aktionæren er. Er aktionæren en fysisk person, beskattes gevinster som aktieindkomst, det vil sige med 28, 43 eller 45 procent, mens tab kan omregnes til negativ aktieindkomst, og eventuelt modregnes i ens slutskat.

Tab på unoterede aktier kan således i sidste ende modregnes i ens lønindkomst. Et selskab er ved en ejertid på under tre år generelt skattepligtig af gevinster og har ikke fradragsret for tab. Er ejertiden tre år eller mere, er gevinster skattefri, mens tab ikke kan fratrækkes. Driver man næring med handel med aktier, er gevinster altid skattepligtige.

Ved valg af finansieringsform må man typisk sondre imellem, hvordan den økonomiske udvikling bliver for det selskab, man nu engang investerer i.

Optur for selskabet

Såfremt det selskab, hvori man indskyder egenkapital, har en positiv økonomiske udvikling, vil finansieringsformen aktier ofte have visse skattemæssige ulemper. Den eneste måde, man kan få midler tilbage på, er nemlig ved enten at sælge aktierne typisk med en gevinst til følge eller ved at modtage udbytte. Begge dele medfører typisk beskatning. Den indskudte egenkapital er således skattemæssigt ?bundet? i selskabet.

Nedtur for selskabet

Såfremt selskabet får en negativ økonomisk udvikling, vil der for det første ikke blive mulighed for udbytteudlodning. Spørgsmålet er herefter centreret om i hvilket omfang, der er tabsfradrag, hvis selskabet i yderste konsekvens måtte blive erklæret konkurs. For fysiske personer er aktier velegnede, da det aktietab, man måtte lide på grund af konkurs, i sidste ende kan modregnes i anden indkomsttype. For selskaber beror retsstillingen på, hvilken ejertid man har haft over eller under tre år.

Sammenfatning

Finansiering af et unoteret selskab ved indskud af egenkapital i form af aktiekapital anvendes i udpræget grad ved finansiering af selskaber. Finansieringsmåden lider dog af den ulempe, at man ved optur har en høj grad af pengebinding med efterfølgende fremrykket beskatning til følge, hvis man ønsker midler ud af selskabet.