Abonnementsartikel
I mange familier er kartofler ikke længere hverdagskost
Forbrugsmønstrene er ændret, og de yngre forbrugere vælger i høj grad kartoflen fra til fordel for pasta, ris og andre varer.
Kartofler indgår måske kun i et enkelt måltid eller to om ugen, og derfor er gamle dages fem og 10 kg?s kartoffelpakninger med typisk Bintje eller Sava ikke længere så interessante.
Det har man blandt andet konstateret hos Karmark International A/S i Esbjerg.
Firmaet er repræsentant for det tyske kartoffelfirma Europlant og kan se, at kartofler i mange butikker er blevet en langt mere specialiseret vare.
- Vi ser meget mindre pakninger, forskellige størrelser, specielle mærkninger og brands, der blandt andet viser, hvor kartoflen er dyrket. Der er bakker med små kartofler, bagekartofler kan købes stykvis, og der er kartofler med skræl på direkte til mikroovnen og så videre, siger Anette Møller Sørensen, Karmark International A/S.
- Det er alt sammen noget, der har fokus på at gøre kartoflen nemmere og mere forbrugervenlig, tilføjer hun.
Vaskede kartofler
Samtidig har tendensen ifølge Anette Møller Sørensen været, at kartoflerne skal være vaskede så de præsenterer sig bedre i butikken. Alle disse faktorer stiller langt større krav til, hvad en kartoffelsort skal kunne i forhold til dengang valget stod mellem Sava og Bintje i store poser poser.
- En kartoffel skal i dag kunne sælge sig på sit udseende, den skal give forbrugeren lyst til at putte den i indkøbsvognen. Står valget mellem to kartoffelpakninger, der ligger ved siden af hinanden, hvor den ene er kartofler med jord på ? beskidte kartofler ? og den anden er lækre, rene regelmæssige kartofler, så vil langt de fleste forbrugere vælge den vaskede udgave, siger Anette Møller Sørensen.
Det betyder samtidig, at den vaskede kartoffel skal være fri for sølvskurv, rodfiltsvamp, deformiteter, grønfarvning, og der må selvfølgelig ikke være råd, og i det hele taget skal skindet være rigtig flot og ikke virke groft.
- De skal sælge sig selv mere på udseende end smag; siger Anette Møller Sørensen.
Hun konstaterer, at det er sådan, som tingene ser ud i dag.
Smagen kommer i fokus
- Men i fremtiden kan man ønske sig, at der også kommer langt mere fokus på smagen af kartoflerne, og hvordan de enkelte sortstyper kan anvendes, siger hun.
Og det vil få betydning for kartoffelavlerne.
- For kartoffelavleren, som skal levere råvaren, betyder det, at der stilles større krav til den kvalitet, der leveres. Hvor der før var fokus på at producere så meget som muligt af almindelige skrællekartofler, er der i dag langt mere fokus på at producere en mængde kartofler inden for en bestemt størrelse, siger Anette Møller Sørensen.
Og hun tilføjer, at den vaskede færdigvare også stiller krav til, at den kartoffel der leveres fra avleren, er fri for kvalitetsforringelser.
For at kunne opnå det anbefaler hun, at man som spisekartoffelavler bør se lidt nærmere på sortsvalget.
Mange nye sorter
- Der er i dag langt flere kartoffelsorter at vælge mellem end for bare 10 år siden. Hos Karmark International er der alene cirka 80 sorter på listen. Heraf er spisesorterne Belana og Marabel de mest kendte under danske forhold, siger Anette Møller Sørensen.
Med så mange sorter mener hun, at der er sorter for enhver smag lige fra meget hvidkødede, melede typer til meget gule, fastkogende salattyper.
- Desuden er der sorter, som er i stand til at sætte rigtig mange knolde og derfor vil være velegnede til at producere små kartofler til for eksempel bakker eller til cateringindustrien, hvor der også er efterspørgsel på små kartofler. I den anden ende af størrelsesskalaen er det en fordel at sorten sætter få knolde, hvis der skal produceres store bagekartofler.
En anden vigtig egenskab er sortens udseende, form og smag. Udseendet og kvaliteten af kartoflen er dels en sortsegenskab og dels et dyrkningsteknisk spørgsmål.
- I den udvælgelse, der sker af sorter hos Europlant/Karmark, er der meget fokus på, at sorten har en rigtig flot skindfinish, men samtidig ses der også på, hvor god en resistens der er mod skurv, rodfiltsvamp, vækstrevner, deformiteter, indre fejl som hulheder og rust, fortæller Anette Møller Sørensen.
Nemmere end Asparges
Anette Møller Sørensen nævner en sort som Allians, der er et eksempel på en af de nye, moderne sortstyper, der er godt på vej. - Allians er kendtegnet ved at være meget gulkødet og fastkogende. Det er en lidt aflang salattype med en rigtig god smag, som minder om Aspargeskartoflen både i udseende og smag, men dyrkningsmæssigt er den langt nemmere at have med at gøre for avleren. Sorten sætter rigtig mange knolde og anvendelsesmulighederne er derfor mange.
Til produktion af bagekartofler er der ifølge Anette Møller Sørensen også noget lovende på vej, idet sorten Jelly ser ud til at kunne opfylde de krav der stilles til bagekartofler med hensyn til smag, størrelse og udseende.
- Desuden er der den store fordel ved Jelly, at de størrelser der er for små til bagekartofler kan anvendes som almindelig spise/skrællekartofler, hvilket betyder, at nettoudbyttet ved at dyrke Jelly som bagekartoffel er bedre end de sorter, der i dag anvendes. Som en ekstra bonus tyder de afprøvninger vi laver i marken på, at sorten er meget robust og får ikke rust, siger Anette Møller Sørensen.
Udvælgelser af sorter
Netop afprøvninger under danske forhold og på forskellige jordtyper er med til at vise, om en sort er velegnet til dyrkning i Danmark.
- Vi laver et stort afprøvningsarbejde for at teste, hvordan sorterne reagerer på at blive dyrket under danske forhold, således at vi ved, hvilke sorter der egner sig til hvilke jordtyper, hvordan deres udseende, anvendelse og ikke mindst udbyttepotentiale er, siger Anette Møller Sørensen.
Og hun konstaterer, at der er en del nye lovende numresorter på vej.