- Jeg tror, vi har lavet stort set alle de fejl, som man kan, fortæller Lars Erik Nielsen, driftsleder på Bregentved.
På det østsjællandske landbrug har man nu i mere end 10 år haft autostyring på samtlige traktorer, sprøjter og mejetærskere, men i mange år brugte man langt fra systemet fuldt ud.
Vi har optegnet alle vores marker med vores sprøjter igennem sæsonen. Efterfølgende kan vi gå ind på myjohndeere.com og redigere i sporene og markgrænserne
- Kenneth Jørgensen, Maskinfører på Bregentved
- Vi lavede bare en ny A-B linje hver gang, vi kom til en mark, og det er på sin vis også fint, men det er bare ikke godt nok, når systemet kan håndtere langt mere, og når det samtidig kan lette vores hverdag, fortæller Lars Erik Nielsen.
Han påpeger også, at det langt fra har været let at nå dertil, hvor man er i dag.
- Det er faktisk først nu, at det hele kører helt optimalt. Så hvis vi skulle begynde forfra med systemet i dag, er vi blevet langt klogere på, hvad man skal gøre, og hvad man i den grad ikke skal gøre, fortæller han.
Faste spor og grænser
For otte år siden lagde man en strategi på Bregentved med et mål om at forenkle alle maskiner i markbruget til at gå op i 12 og 36 meter. I samme omgang ville man sørge for, at alle marker blev tegnet ind, og at alle spor lå fast i samtlige marker.
Da man i forvejen ejede John Deeres autostyringsanlæg, blev det valgt som den foretrukne leverandør af autostyring, og derfor blev det bygget på de Claas-mejetærskere, man købte i 2011. I dag sidder det også monteret på de to selvkørende Horsch-sprøjter.
- Jeg er rigtig glad for, at vi allerede dengang holdte os til ét system. Det har gjort alt meget lettere, og det er et af de vigtigste råd, jeg vil give videre til andre: Hold jer til ét system når det gælder præcisionslandbrug.
Når man kigger på samtlige marker på Bregentved, så indeholder de alle tre forskellige fastlagte spor: En så-retning, en harve-retning til højre og en harve-retning til venstre.
- Såretningen har vi fastlagt i marken, mens vi på computer har indtastet de to harveretninger, og efterfølgende er samtlige marker lagt ud i alle maskiner på godset.
Alle markgrænser og spor ligger derfor hundred procent fast - og det gælder faktisk også alle spor rundt i forageren.
Mere effektiv hverdag
Det betyder i praksis, at hverdagen er blevet langt mere effektiv på det østsjællandske gods.
- I modsætningen til tidligere er der aldrig nogensinde tvivl om, hvordan vi griber vores marker an. Når der eksempelvis i høst kommer en ung mand ud med en harve midt om natten, så er der i dag aldrig tvivl om, hvordan der skal køres, fortæller den sjællandske driftsleder.
- Selvom den unge mand aldrig før har været på vores marker, så ved han, at i denne uge skal han harve med harve-retning venstre, mens det i ugen efter måske er harve-retning højre, der skal benyttes. Før i tiden kunne chaufføren, som aldrig før har været på marken, måske lave en A-B linje op ad et helt andet skel, end det var planlagt.
- Det betyder, at vi i dag er langt mere effektive, når vi begynder på et nyt stykke. Faktisk kan man begynde midt på marken, hvis det passer bedst rent logistisk.
Lars Erik Nielsen påpeger også fordelen ved høst-arbejdet, hvor de fire mejetærskere nu kan begynde midt i marken, hvis det passer bedst i forhold til kornvogne og lignende.
Samlet overblik
Da vi besøger Bregentved på en travl forårsdag i april, ser vi hurtigt de fordele, som systemet i dag giver, når det hele kører, som det skal:
Lars Erik Nielsen har fuldt overblik over samtlige marker, som godset driver samt samtlige maskiner, der kører i marken. Han kan ikke bare se, hvor de kører. Han har også oplysninger om hastighed, kørselshistorik, brændstofforbrug, eventuelle fejl- meddelelser og meget mere.
- I begyndelsen havde jeg lidt svært ved at se, hvad jeg skulle bruge alle de oplysninger til, men i dag, hvor vi eksempelvis har en traktor til at stå med en gyllerører på én af ejendommene, hvor der køres gylle fra, har jeg mulighed for nøjagtigt at se, hvor meget dieselolie, der er tilbage i tanken, og systemet gør mig opmærksom på, når traktoren er ved at løbe tør. Det er bare én af fordelene ved systemet.
Systemet hedder JD Link, og det hele overvåges på portalen myjohndeere.com
Det er også på samme portal, at maskinfører Kenneth Jørgensen i vinteren har siddet og redigeret markerne og sporene til.
- Vi har optegnet alle vores marker med vores sprøjter igennem sæsonen. Efterfølgende kan vi gå ind på myjohndeere.com og redigere i sporene og markgrænserne, hvis vi ikke er præcise nok i marken, mens vi sidder på sprøjten, fortæller han.
På landbruget har man i øvrigt bestemt, at der er så få som muligt, der har adgang til at redigere i sporene.
- Det er sådan set lige meget, om det er en bedrift med fem mand eller en maskinstation med 20 mand. Man skal vedtage, at én eller måske to personer har adgang til at gå ind og redigere sporene og grænserne, og så skal alle andre ikke begynde med at lave nye A-B linjer eller lignende, siger Kenneth Jørgensen, som fortæller, at man på Bregentved har den gode disciplin mellem de ansatte.
Samler trafikken
På Bregentved har man nu i otte år kørt med faste kørespor i marken på 12 og 36 meter, og da det sjællandske rådgivningsfirma Vkst lavede nogle forsøg på godset, blev der fastslået merudbytte på fire procent ved at samle trafikken i faste spor.
Lars Erik Nielsen fortæller dog, at man ikke er super CTF (Control Trafic Farming) fanatiker:
- Da vi sprøjter på 36 meter, er det nærliggende at have eksempelvis en såmaskine på 12 meter, harve på 12 meter, skærebord på mejetærskeren på 12 meter og så videre.
- Men vi køber ikke maskiner for at lave dem om. Eksempelvis kunne vi ikke få et tømmerør på mejetærskeren i 2011, så vi kunne læsse af i forrige træk 12 meter længere væk, og derfor flytter kornvognen venstre hjulpar over i højre hjulparsspor, når der skal læsses af. Ligeledes skal kornvognen heller ikke køre helt op til enden for at vende rundt og komme til næste mejetærsker, hvis den holder og venter på at blive tømt. Men så meget trafik som muligt holder vi i de faste plejespor på 36 meter.
På Bregentved har man også taget roer ind i sædskiftet, og det er også en afgrøde, som er svær at holde i et CTF system.
- CTF-systemet skal ikke bestemme, om vi skal have roer eller ej. Er der et godt dækningsbidrag i roerne, så skal vi naturligvis have dem med.
Det samme gælder dybdeharven, som er seks meter bred.
- Det vil også være umuligt at trække en 12 meter dybdeharve, så her går vi også en smule på kompromis.
Få hjælp til at komme i gang
Ifølge Lars Erik Nielsen er den største udfordring ved at komme i gang med præcisionslandbrug en ordentlig igangsætning:
- Du skal klare alt det svære den første dag, du får systemet: Du skal have alle dine maskiner lagt ind i systemet på forhånd, før det kan fungere ordentligt. Eksempelvis kan du ikke udnytte din sektionskontrol, hvis ikke den korrekte afstand mellem traktor og sprøjtedyse er sat op, du kan heller ikke udnytte din autostyring på sideskrå marker, hvis ikke den rette afstand mellem traktor og harve er lagt ind.
Det samme gør sig gældende for markerne.
- Det gælder om at have markerne tegnet korrekt op. Have styr på alle spor og forager samt måske opmærkning af dræn-brønde, og andre udfordringer på marken.
Den sjællandske driftsleder opfordrer derfor udbyderne af GPS-systemerne til ikke bare at sælge systemerne og måske hjælpe med at optegne en enkelt eller to marker:
- Hvis jeg skulle i gang i dag, så vil jeg hellere end gerne give en sum penge, og så lade sælgeren af GPS-systemet optegne alle mine marker. Lægge alle spor ind i systemet og sørge for, at alle mine maskiner er opdaterede og klar til brug. For det sparer en masse tid og en masse problemer.
De 5 gode råd
Klik ind på maskinbladet.dk og se en film, hvor Lars Erik Nielsen og Kenneth Jørgensen fra Bregentved giver 5 gode råd til at komme ordentligt i gang med Præcisionslandbruget.
- Hold dig til ét system.
- Få alle marker og maskiner lagt ind fra første dag - betalt dig evt. fra det.
- Navngiv alle linjer til arbejdsopgaven.
- Alle mand skal ikke kunne ændre marker - find få medarbejdere, som får ansvaret for det.
- Sørg for sikkerhedskopier.
